F Ø R S T E Julefest – Tjek!
F Ø R S T E Julefest – Tjek! Hold da nu op, det var en god dag vi havde i går:-)
Gode venner til årets første julefest – det er en gammel, gammel tradition som holdes i hævd hvert år og som går på skift hos parrene. I år var det så vores tur til at læge hus til og arrangere det hele. Det er jo lige noget for mig som elsker at dække bord og arrangere gæstebud. Maden kom udefra og var Klassisk dansk julefrokostmed sild og snaps og så videre og så ved vi jo allesammen godt at stemningen lynhurtigt bliver god, ikke? Der blev pillet pakkespil og for en stund var alle vi meget voksne om børn igen og råbte og skreg og sloges om gaverne, supersjovt!
Alt gik forrygende og vi startede kl. 13 og de sidste gæster gik hjem kl 02.30 i nat!!! Jo, jo, jeg tror de hyggede sig og jeg kan godt fortælle at bordet I K K E så sådan her ud, da jeg gik i seng;-)
Jeg var oppe ved ni-tiden, fik hurtigt ryddet lidt op og kl. 11 gik Rene, Bobo og jeg en lille tur på 6 km for lige at få kroppen i gang igen. Nu her over frokost er alt på plads og jeg segner lige om lidt om i sofaen foran TV’et til sæsonens sidste Formel 1 løb og en omgang “Hvem bliver ny minister” kl. 15!!!
Hvad skal I bruge denne her skønne, solbeskinnede søndag til??
K L A R T I L F E S T