Familietræf på toppen af Danmark
Familietræf på toppen af Danmark – det har vi altid haft. Denne sommer blev ingen undtagelse, men anderledes end tidligere år. Førhen har vi alle (mine søskende med partnere, mine børn, svigerbørn og børnebørn og hunde) boet hos mine forældre, da de boede i et noget større hus indtil for et par år siden. Det kan godt kræve noget planlægning at få op til 15-16 mennesker i alle aldre placeret og få en soveplads, så alle har det komfortabelt, men det plejer at lykkes. I år havde vi dog besluttet at vi nu er for mange, og det bliver for besværligt med så mange mennesker i samme hus, så vi besluttede at alle måtte finde deres eget sted.
Det betød så at i stedet for at vi var sammen i samme uge (uge 29) så har vi nu været spredt over et par uger, hvilket har været rigtigt godt, for det har givet bedre tid til at få talt med hinanden og også have lidt tid for sig selv – både unge og ældre.
Men traditionen tro havde vi jo det hvide Krøyerske langbord i haven, hvorpå der blev serveret hjemmestegte fisk i mange afskygninger (min mor er verdens bedste til at tilberede fiskeretter – wonder why?) med det dejligste tilbehør og der blev drukket god vin og røget vandpibe, kort sagt, der blev rå hygget hver eneste dag.
Ombord på Susie havde vi Rene’s datter med helt fra Marselisborg (hun bor og studerer faktisk i København og havde taget turen helt over til os) og det var rigtigt skønt at hygge med hende hele vejen til Skagen. Da vi ankom derop påmønstrede mit yngstebarn og hendes søde kæreste, og så var der liv og glade dage med de unge mennesker ombord, elsker det!!!
Guldklumperne og deres forældre kom også til Skagen og vi havde rigtigt meget god tid sammen med dem både hos Olderne og ombord på vores skib:-) Dejlige små rollinger! Prinsesse Izabell havde jo fået en lille kanin, Stampe, i fødselsdagsgave og den måtte med den lange vej til Skagen, for barnet mente ikke at andre kunne finde ud af at passe dyret godt nok, så der var både hunde og kaniner i haven. Det gav mig mindelser om den tid, hvor mine piger var små og havde alskens slags dyr, som vi også altid var nødt til at tage med os på ferierne – sjovt som tingene gentager sig, ikke?
På sådan en tur, som vi var på, hober vasketøjet sig altså lynhurtigt op, lige så hurtigt som man kan nå at blinke og mit held, var vist at jeg måtte låne min mors vaskemaskine, så vi kunne få sengetøjet tørt mellem regnbygerne, som besluttede sigt til at dreje ind over Skagen et par gange. Tak for hjælpen, Mor!
