Sandgaarden og haven

“Den frække bog”

"Den frække bog"
bogen

“Den frække bog” – er en bog som jeg ikke lige havde hørt om før, eller rettere en fotograf som jeg ikke kendte til. I vores fantastiske proces med at indrette Bondehuset var vi adskillige gange hos et lækker butik her i byen son hedder X-act og hvor man kan købe sig til ret fede ting. Der fik vi øje på denne hersens lidt frække bog fyldt med billeder af smukke mennesker, fotograferet af en verdensberømt fotograf…

Helmut Newton er navnet og han er dælme dygtig til at fotografere, især kvinder uden tøj på. Han var tysk-australsk modefotograf, som levede fra 1920-2004 og han var særligt berømt for sine fotografier af nøgne kvinder. Han opvoksede i Tyskland og som jøde valgte han at forlade landet i 1938, hvorefter han boede i bl.a. både Australien og Monaco. Der er udgivet adskillig bøger med hans fotos og vi har blot en enkelt af dem..

Hvad der er fascinerede ved bogen, er at når man bladrer i den, så er billederne så flotte og smukt fotograferet, at man gerne vil se dem alle og tro mig, det er en tyk bog, så det tager lang tid. Det er mega sjovt når vi får gæster, for de går altid i stå ved piedestalen med bogen på, lige udenfor døren;-)

Hvis man er til sjove og finurlige indretnings genstande i sit hjem er dette her en sikker vinder – jeg siger det bare:-)

"Den frække bog"
fin velkomst synes vi

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.