Babyshower i lyserødt

Babyshower i lyserødt blev der ‘surprised’ med forrige weekend, netop da vi var landet fra Spanien, så jeg nåede lige at være med:-)
Min preggo datter har bare de bedste søstre og veninder, som i fællesskab og sammen med daddy-to-be, havde arrangeret den her dejlige overraskelse for hende. O G – hun blev overrasket, faktisk så overrasket at hun måtte tørres om øjnene, men det var glædestårer og det var S Å skønt at se, at al det fine arbejde gav lige præcis den oplevelse som var tilsigtet for hende.
Der var ikke sparet på det lyserøde og gaver var der masser af og vi havde en mega hyggelig dag (selvom jeg jo måtte smutte på arbejde efter et par timer) og hvor var det sjovt og dejligt at få hilst på veninderne igen – nogle af dem har jeg jo kendt siden de blev født og nu har de selv små børn – hvor er livet dog fantastisk♥


