Jeg køber dansk

Jeg køber dansk, fordi hvis vi gerne vil bevare dansk landbrug, skal vi også være villige til at støtte det – med vores indkøbskurv!

Jeg køber dansk, og når jeg har muligheden, vælger jeg også økologisk. Det er ikke, fordi jeg går rundt med en forestilling om, at alt bliver bedre af, at der står økologisk på emballagen, eller fordi jeg er blevet fanatisk omkring min mad. Jeg elsker stadig et godt glas champagne, og jeg har bestemt også dage, hvor maden skal være nem og ikke nødvendigvis gennemgås med lup, inden den lander på tallerkenen.

Men jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg køber. Og ikke mindst om, hvad mine penge er med til at støtte!

For mig betyder det noget, hvor maden kommer fra. Hvis jeg kan vælge en dansk vare frem for en importeret, så gør jeg det gerne. Ikke fordi jeg mener, at alt uden for Danmarks grænser er dårligt. Men fordi jeg synes, vi har noget i Danmark, som vi skal passe langt bedre på, end vi måske gør i øjeblikket.

Jeg vil gerne have et dansk landbrug. Og jeg vil gerne have det mange år endnu og jeg vil gerne, at mine efterkommere skal opleve det også. Det er også derfor, den aktuelle debat om dansk landbrug bekymrer mig.

Debatten

Der bliver diskuteret gødning, kvælstof, klima, grundvand, havmiljø, CO₂, natur og nye krav til landbruget, og jeg kan sagtens forstå, at vi skal passe på vores natur og vores drikkevand. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig, og selvfølgelig skal også landmændene tage medansvar for miljøet. Det synes jeg ikke, der bør være nogen diskussion om.

Jeg synes egentlig, det er interessant, hvor nemt vi har ved at forstå, at vi som danskere skal passe på vores miljø, vores fjorde og vores grundvand. Mens det måske er lidt sværere at omsætte den samme tanke til et ønske om at passe på vores danske landbrug. For selvfølgelig skal vi tage ansvar for den påvirkning, vi selv har. Men vi kan heller ikke løse hele verdens miljø- og forureningsproblemer fra et lille land som Danmark.

På samme måde kan jeg heller ikke alene redde dansk landbrug ved at købe en dansk flæskesteg, koteletter eller en kurv danske æbler. Men det betyder ikke, at mine valg er ligegyldige. Tværtimod. Jeg tror på, at vi hver især kan tage ansvar for det, vi faktisk har mulighed for at påvirke, og for mig er det blandt andet at vælge danske varer, når jeg kan.

Vælg danske råvarer

Og det her gælder faktisk, når jeg står ved køledisken og skal vælge en flæskesteg. Jeg vil hellere købe en danskproduceret, økologisk flæskesteg, selv om den koster en del mere. Hellere det, end vælge den billigste konventionelle steg, som måske ovenikøbet er produceret uden for Danmark.

For hvad tror vi egentlig, der sker, hvis vi som forbrugere konsekvent vælger den billigste vare?

På et tidspunkt bliver det ganske enkelt svært for den danske producent at få økonomi i at producere. Og så risikerer vi, at endnu en del af vores fødevareproduktion forsvinder ud af landet.

Det synes jeg er værd at tænke over, inden vi lægger den billige flæskesteg i indkøbsvognen.

Skal vi redde hele verden?

Vi behøver ikke redde hele verden, og vi behøver heller ikke redde dansk landbrug alene. Men vi kan vælge, hvilken vej vi gerne vil være med til at skubbe udviklingen i. Og jeg vil gerne være med til at skubbe den i retning af et Danmark, hvor vi stadig har et levende landbrug og kan producere gode, danske fødevarer.

Men jeg synes samtidig, at vi skal passe på, at vi ikke i vores iver efter at løse ét problem ender med at skabe et andet. For når vi taler om vores døende fjorde og indre farvande, synes jeg, det er vigtigt, at vi tør have en bredere diskussion om, hvor forureningen faktisk kommer fra. Landbrugets udledning af kvælstof er en væsentlig del af problemet. Men det er ikke den eneste påvirkning af vores vandmiljø. Spildevand og udledninger fra blandt andet renseanlæg og overløb bidrager også med næringsstoffer og andre forurenende stoffer. Derfor synes jeg, det er for nemt, når debatten næsten udelukkende kommer til at handle om landbrugets gødning og kvælstof.

Hvis vi virkelig vil have liv tilbage i vores fjorde og indre farvande, må vi efter min mening turde se på hele billedet og stille krav til alle de kilder, der påvirker vores vandmiljø. Det ene udelukker jo ikke det andet. Vi kan godt stille krav til landbruget og samtidig være langt mere konsekvente over for spildevandsudledninger.

For hvad sker der, hvis det bliver så besværligt, så dyrt eller så usikkert at drive landbrug i Danmark, at flere og flere landmænd ikke længere kan få en forretning til at hænge sammen? Så risikerer vi ganske enkelt at miste noget af det, vi samtidig siger, vi gerne vil bevare.

Hvem skal så dyrke vores mad?

Det spørgsmål synes jeg, vi glemmer lidt i den offentlige debat.

For jeg vil faktisk gerne have danske landmænd. Jeg vil gerne have danske marker og danske fødevarer. Jeg vil gerne kunne gå ind i et supermarked og finde danske kartofler, danske grøntsager, danske mejeriprodukter og dansk frugt.

Jeg vil gerne kunne købe danske æbler om 10, 20 og 30 år. Og her tænker jeg ikke kun på de store landbrug. Jeg tænker også på de mange frugtavlere, grøntsagsproducenter og mindre producenter, som er med til at give os nogle af de råvarer, vi måske tager lidt for givet.

For vi har faktisk noget at være stolte af!

De første danske jordbær om sommeren, de nye kartofler, der næsten ikke behøver andet end lidt smør og salt, de sprøde danske gulerødder, æbler, pærer og blommer, som dukker op, når sensommeren kommer. Det er ikke bare mad. Det er også sæsoner, traditioner og noget meget dansk, som jeg synes ville være trist at miste.

Og hvis vi ikke passer på produktionen, risikerer vi at stå om nogle år og undre os over, hvorfor de danske varer er blevet færre og færre på hylderne.

Ikke alle har råd

Jeg siger ikke, at alle skal have råd til at købe økologisk hver gang. Selvfølgelig skal der være plads til forskellige økonomier og forskellige valg. Men jeg tror også på, at rigtig meget i livet handler om valg og prioriteringer. Hvis man har muligheden, kan man måske vælge lidt mindre af det bedste i stedet for lidt mere af det billigste. Jeg vil hellere købe en mindre mængde dansk og økologisk kød, som jeg ved, jeg har lyst til at spise og gerne vil støtte, end fylde indkøbskurven med store mængder, bare fordi det er billigt.

Jeg har muligheden, så jeg vælger den danske og gerne den økologiske. For mig handler det ikke om at købe mest muligt, men om at købe det bedste og så spise lidt mindre af det. Og det gælder faktisk ikke kun kød, men mange af de valg, jeg træffer, når jeg handler.

For når jeg køber dansk, køber jeg ikke bare en flæskesteg. Jeg er også med til at støtte den landmand, de arbejdspladser og den fødevareproduktion, som jeg gerne vil have, at vi stadig har i Danmark.

Det er egentlig ret enkelt: Hvis vi gerne vil bevare dansk landbrug, er vi også nødt til at købe de danske varer. Ellers risikerer vi en dag at stå og savne dem.

Jeg køber dansk, også når det koster lidt mere

Jeg ved godt, at jeg ikke redder dansk landbrug ved at købe et dansk æble eller en dansk flæskesteg. Det gør jeg selvfølgelig ikke. Men jeg tror på, at vores forbrug betyder noget, når vi er mange, der træffer de samme valg. Når jeg står i supermarkedet og vælger det danske æble, selv om det måske koster lidt mere end det importerede, er det mit lille bidrag til at støtte den produktion, jeg gerne vil have bliver ved med at eksistere.

Og ja, nogle gange er de danske varer dyrere.

Men det synes jeg faktisk, vi bliver nødt til at forholde os ærligt til. Vi vil gerne have dansk kvalitet, danske arbejdspladser, danske fødevarer og et levende landbrug. Men samtidig vil vi meget gerne købe den billigste vare på hylden.

Det hænger ikke altid sammen.

Hvis vi vil have danske landmænd til at producere danske fødevarer, skal der også være nogen, der køber dem. Og hvis vi som forbrugere altid vælger det billigste, sender vi jo også et signal om, hvad vi prioriterer. Jeg vælger hellere lidt mindre af noget, der er produceret ordentligt, end meget af noget, hvor prisen er det eneste, der har fået min opmærksomhed.

For mig er “Jeg køber dansk” derfor ikke bare en sætning. Det er et bevidst valg.

Jeg vil ikke have et Danmark uden landbrug

Jeg er ikke landmand, og jeg er heller ikke miljøforsker eller politiker. Så jeg skal ikke gøre mig klog på alle de tekniske detaljer i den aktuelle landbrugsdebat.

Men jeg er forbruger, og jeg er dansker, og jeg har en holdning til, hvilket Danmark jeg gerne vil give videre. Jeg vil gerne have et Danmark, hvor vi stadig har landmænd, der dyrker jorden. Og hvor vi stadig har producenter, der laver fødevarer her i landet.

Jeg ønsker ikke et Danmark, hvor stadig mere af vores fødevareproduktion flytter ud, og hvor vi bliver mere afhængige af import udefra.

Det betyder ikke, at landbruget skal stå stille. Tværtimod. Selvfølgelig skal der udvikles, tænkes nyt og findes bedre løsninger. Selvfølgelig skal vi tage hensyn til både klima, natur, grundvand og biodiversitet. Men jeg tror på, at vi skal kunne gøre begge dele.

Vi skal kunne passe på naturen og samtidig have et stærkt dansk landbrug. Vi skal kunne beskytte vores grundvand uden at gøre det umuligt at producere fødevarer i Danmark. Og vi skal kunne stille krav til landbruget uden at ende med at afvikle det.

Det er den balance, jeg savner i debatten!

Dansk landbrug er også vores sikkerhed

Måske er det først de senere år, vi for alvor er begyndt at forstå, hvor vigtigt det er at kunne producere sine egne fødevarer.

Vi har i mange år kunnet gå ind i supermarkedet og regne med, at hylderne var fyldt med varer fra hele verden. Det har været så selvfølgelig en del af vores hverdag, at vi næsten ikke har tænkt over, hvor afhængige vi faktisk er blevet af en lang række forsyningskæder uden for Danmark. Men verden er blevet mindre forudsigelig.

Vi har oplevet pandemi, krig, energikriser og problemer med forsyninger. Derfor synes jeg faktisk, det er værd at tænke over, hvor vigtigt det er, at vi stadig har mennesker i Danmark, som kan producere vores mad.

Det skal vi ikke tage for givet!

For dansk landbrug handler efter min mening ikke kun om landbrug. Det handler også om arbejdspladser, lokalsamfund, fødevarer, traditioner, natur. Det handler om, at kunne stå på egne ben, når verden omkring os bliver mere usikker. OG, jeg skal bruge gode, økologiske grøntsager og frugter hver eneste dag til mine smoothies, så det er også en grund for mig!

Så ja – jeg køber dansk

Jeg kommer ikke til at redde dansk landbrug med min indkøbskurv, men jeg kan vælge, og det gør jeg.

Jeg kan vælge danske æbler, danske kartofler og danske grøntsager, når de er tilgængelige. Jeg kan vælge økologisk, når det giver mening for mig. Jeg kan handle hos lokale producenter og gårdbutikker, og jeg kan bruge min stemme til at fortælle, hvorfor jeg synes, det er vigtigt.

For hvis vi gerne vil have dansk landbrug om 20 og 30 år, synes jeg også, vi skal begynde at opføre os, som om vi gerne vil have det. Ikke bare sige det. Men støtte det. Købe det. Og være villige til at betale for det. For jeg vil altså gerne stå om 20 år med et dansk æble i hånden og tænke:

Godt, vi passede på det! 🍎🇩🇰

Kram Tina/Mormormedstiletter

Køber du dansk?