Vintapperiet i Svendborg – en megahyggelig oplevelse!
Vintapperiet i Svendborg – en megahyggelig oplevelse! Vi gik os en tur i Svendborg forleden inden jeg skulle tilbage til Herning og erstattes med en anden gast, som skulle gøre turen sammen med Rene, helt til Malmø for at aflevere “Susie”.
Det er min første spadseretur i den fine by og lige med det sammen faldt vi over dette her yndige spisested, som vi naturligvis bare var nødt til at få en frokost på inden turen gik videre:-) Der er vildt meget historie i bygningerne og mange smukke ting at kigge på hos Vintapperiet og rammerne er jo så pragtfulde, at jeg næsten glemte at spise min mad.
Vi bestilte en lille Charcuteri tallerken og det var rigtigt fint, dog uden at være prangende, men vi blev mætte og havde en dejlig, lille stund i nogle omgivelser som emmer af sjæl. Vi er slet ikke færdige med det fine sted og kommer helt sikkert til bage efter mere – både mad ig vin;-)
Vi havde en bagkant rent tidsmæssigt, så vi nåede desværre ikke op på 1. sal hvor Bente Sonne holder til, men det har vi så tilgode til vi anløber Svendborg havn næste gang. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at gå på opdagelse i den hyggelige havneby, så vi ses igen Svendborg!