halv flagstang på plejehjemmet
Familie og mormorliv,  Tinas tanker

Når sorgen også rummer lettelse

Når sorgen også rummer lettelse. Der er nogle tab, man ved kan komme, længe før de sker. Man ved det med fornuften, men det er noget helt andet at leve med den viden i hverdagen, mens man stadig håber, at der er mere tid.

Min far levede med kronisk hjertesvigt i 25 år. Gennem årene var han indlagt mere end 30 gange. Mange gange var situationen så alvorlig, at vi troede, at vi skulle miste ham. Alligevel kom han igennem den ene krise efter den anden og livet fortsatte.

Vi fik mange flere år med ham, end vi måske havde turdet håbe på. Men gennem alle årene var sygdommen også en del af vores liv. Hver gang han blev dårligere, meldte tanken sig: Er det denne gang, vi skal tage afsked?

Når jeg ser tilbage, tænker jeg på, hvordan man lærer at leve med både håbet og frygten. Man glæder sig over de gode perioder og forsøger at leve så almindeligt som muligt, samtidig med at man ved, at situationen kan ændre sig fra den ene dag til den anden.

Det er noget af det, jeg forbinder med ventesorg.

Når man sørger på forskud

Når man flere gange har været tæt på at miste et menneske, man holder af, bliver man nødt til at forholde sig til tanken om, at det en dag vil ske. Man når måske at forestille sig, hvordan livet bliver uden vedkommende, og mærker frygten for det, der venter.

Jeg har nogle gange tænkt på, om jeg gennem de mange år med min fars sygdom på en måde havde sørget på forskud. Måske havde noget af sorgen allerede været der, længe før han døde. Ikke som en følelse, der fyldte hver dag, men som noget, jeg igen og igen havde været nødt til at forholde mig til.

Måske er det også derfor, at sorgen efter hans død føles anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg ved ikke, om de mange år med sygdom og usikkerhed har gjort en forskel. For selv om man har været bange for at miste i mange år, er det noget andet at skulle leve videre uden det menneske, man har været bange for at miste.

Måske kan man godt sørge på forskud. Men man kan ikke nødvendigvis sørge færdig på forskud.

Når sorgen også rummer en lettelse

Der er også en følelse, jeg gerne vil sætte ord på, selv om den måske kan være svær at forstå, hvis man ikke selv har stået i en lignende situation. Jeg oplever en lettelse ved, at min far er død.

Det er ikke en lettelse over at have mistet ham. Jeg ville naturligvis gerne have haft mere tid sammen med ham. Men efter 25 år med alvorlig sygdom, mere end 30 indlæggelser og så mange gange, hvor vi har været bange for at miste ham, er der også noget, der har fundet sin afslutning.

Vi skal ikke længere vente på den næste indlæggelse eller være bange for, om han kommer hjem igen. Den lange periode med bekymring og uvished er slut. Jeg mærker en lettelse ved, at han ikke længere skal igennem endnu en krise.

Jeg kan godt savne min far og være ked af, at han ikke er her mere, samtidig med at jeg føler lettelse. De to følelser udelukker ikke hinanden.

For mig er lettelsen ikke det modsatte af sorg. Den er en del af de følelser, der er tilbage, når et langt sygdomsforløb endelig er slut.

Når livet fortsætter med flere lag af sorg

Min mor lever med demens, og hendes sygdom er også en del af vores familieliv. Det er en anden form for sorg, hvor forandringerne sker gradvist. Hvor man stadig har sin mor, samtidig med at noget af det velkendte forandrer sig.

Når man mister én og samtidig bekymrer sig om en anden, kan følelserne ligge oven i hinanden. Sorgen over min far er der, samtidig med at tankerne om min mor og hendes fremtid også fylder.

Livet holder jo ikke pause, fordi vi sørger. Der er stadig en hverdag, der skal leves, mennesker, vi holder af, og øjeblikke, hvor vi både kan glæde os og grine. Det ene udelukker ikke det andet.

Måske er det noget af det, jeg langsomt er ved at forstå: At sorg ikke følger en bestemt opskrift. Den kan rumme savn, tristhed, taknemmelighed og lettelse på samme tid.

Når jeg ser tilbage på de 25 år med min fars sygdom, er jeg taknemmelig for den tid, vi fik. De mange indlæggelser og svære perioder var en del af vores historie, men de var ikke hele historien. Der var også alle de dage, hvor livet fortsatte, og hvor vi stadig havde ham hos os.

Vi kan ikke forberede os på alt, heller ikke selv om vi gennem lang tid har vidst, at et tab kunne komme. Men måske kan vi med tiden lære at give plads til de følelser, der følger med, også dem vi i første omgang har svært ved at forstå.

For nogle gange begynder sorgen længe før et farvel. Og når farvellet endelig kommer, kan sorgen vise sig at rumme mere end det, vi havde forestillet os.

Har du mistet en forælder?

mormormedstiletter sejlerlivet

Har du lyst til at læse med næste gang?

Få nye indlæg fra Mormormedstiletter direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke og du kan til enhver tid afmelde dig igen!

Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

mormormedstiletter sejlerlivet

Har du lyst til at læse med næste gang?

Få nye indlæg fra Mormormedstiletter direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke og du kan til enhver tid afmelde dig igen!

Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

mormormedstiletter sejlerlivet

Har du lyst til at læse med næste gang?

Få nye indlæg fra Mormormedstiletter direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke og du kan til enhver tid afmelde dig igen!

Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.