Livets gang

Udtrapning af morfin – f…, det tog røven på mig!

Udtrapning af morfin - f..., det tog røven på mig!
hønsehygge med korset

Udtrapning af morfin – f…, det tog røven på mig! Yi-Haaaa!!! Så er jeg skisme på vej til bage til mit almindelige liv som ‘clean’. Det var en hård tur og jeg lover jer for, at jeg mindst skal brække ryggen igen for at hoppe på det der morfin-halløj, for det er sgu ikke for småbørn.

Efter 2 1/2 – sølle 2 1/2 måned var jeg nemlig blevet til en f…… narkoman!! Det har i D E N grad overrasket mig hvor hurtigt man bliver afhængig af det skidt og hvor sindssygt svært det er at slippe ud af de der fangearme som stoffet udsender i kroppen.

Jeg gik i min naivitet og tænkte for mig selv, at når jeg sådan var tæt ved at skulle have korsettet afmonteret, så ville jeg smide morfinen lidt før – måske et par uger forinden eller noget….

En lille stemme mit ene øre hviskede til mig at jeg nok liiiige skulle tage den med min læge inden jeg blev alt for kæk og det valgte jeg så heldigvis at gøre, for uha for en tur jeg har været på de sidste par uger. Ikke at det er svært at lade være med at tage pillerne, næh, det svære opstår når man ligger i sin seng midt om natten og vrider og vender sig som en vanvittig og det føles som om ens knogler er ved at falde fra hinanden og tænker på, at hvis nu liiiiggge jeg snuppet E N pille så får jeg det lige straks M E G E T bedre.

Men det gjorde jeg ikke! I stedet for vandrede jeg rundt i timevis om natten mens mine hænder sad helt forkrampede som hos en person med spastisk lammelse og jeg havde feberagtigt rystelser i hele kroppen, som når man får feberstigning fra 37 til 40 på 20 minutter – bare havde jeg det i timer, T I M E R! I kid you not! Det var det mest vilde jeg har prøvet og for evigt vil jeg have pissemeget respekt for de som udtrapper af narkomisbrug og lignende, for det er eddermame ikke for småbørn, kan jeg godt fortælle:-)

Nå, men jeg stoppede med dagsmedicinen en søndag og fik så abstinenserne om natten efter og de fortsatte 2-3 dage og var så ovre – fedt nok – det var da sådan set okay, tænkte jeg, for selvfølgelig kunne jeg da ikke ud trappe uden at mærke til det.. Men så 7 dage efter skulle jeg smide resten (den anden halvdel) af morfinen og så kammede det da helt over. Det tog i alt 5 dage og nætter og var meget voldsommere og følte som om hele kroppen gik i stykker hele tiden. Det eneste jeg kunne gøre var at holde mig i aktivitet dagen lang og natten med, så jeg ikke mærkede noget (eller i hvert tilfælde mindre end hvis jeg sad eller lå stille).

PYYYYHHHH!!!! Nu er der ovre og jeg har det fantastisk igen og håber for alt i verden aldrig nogensinde at jeg får brug for at blive smertestillet med morfin nogensinde mere i mit liv. Det er godt at det findes, når man har brug for det, men føj hvor er det noget farligt stads….

Udtrapning af morfin - f..., det tog røven på mig!
farven i min hjerne midt om natten
Udtrapning af morfin - f..., det tog røven på mig!
endelig fik jeg trykket på knappen!
Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: