Livsstil

Stryger I sengetøjet – og alt det andet?

Stryger I sengetøjet - og alt det andet?
N E M L I G

Stryger I sengetøjet – og alt det andet? Måske tænker I at det er et underligt spørgsmål, og jeg stiller det også kun fordi jeg ofte, når jeg læser indlæg fra andre bloggere kan se, at ikke alle stryger tøj, sengetøj, duge, viskestykker etc…..

Nu er jeg opdraget på gammeldaws facon og det vil altså sige, at jeg stryger N Æ S T E N alt – dog ikke undertøj og strømer, men ellers A L T! Jeg elsker at gå i seng i nystrøget sengetøj, sådan ligesom når jeg bor på hotel. For mig er det en del af oplevelsen at kunne krybe ned i dyner og puder med nystrøget sengetøj på:-) Jeg ved godt at allerede efter den første nat i nystrøget sengetøj, så er det allerede krøllet og ikke helt så crispy længere, men jeg gør det alligevel, for fornøjelsen er større end besværet – kald mig bare underlig;-) I det hele taget elsker jeg nystrøget tøj også. Man kan sgu da ikke tage en ustrøget skjorte på eller en T-shirt som er krøllet…..

Det er vel tidspresser som gør at ikke ret mange stryger længere og i stedet kun køber tekstiler, som er next to strygefrit?  Jeg har bare altid, trods tidnød, altid prioriteret mit strygetøj højt, for jeg slapper faktisk af, når jeg står og stryger – ofte foran TV’et, for man kan da ligeså godt forene tingene og Rene synes det er hyggeligt når jeg stryger til fodboldkampene;-) Så ligeså snart jeg har en kurvfuld eller 6 bøjler med skjorter, så bliver strygesystemet hevet frem fra skabet og fyldt op med vand og tju-hej hvor det går derud af. Det er da en kæmpe fornøjelse at se bunkerne af rent vasketøj blive glat og stakket med skarpe kanter, ikke;-)? Faktisk så ønsker jeg mig et vaskerum!!! Sådan et rigtigt lækkert et, med skuffer og skabe til vasketøjet og med plads til mit strygesystem, hvor jeg kan stå og hygge mig med TV og en kop Cappuccino mens jeg afstresser med at ordne vaske- og strygetøj – og N U må I godt kalde mig skør, jeg ved det

Stryger I sengetøjet - og alt det andet?
S T R Y G E S Y S T E M E T
Stryger I sengetøjet - og alt det andet?
O G S Å H E R
Stryger I sengetøjet - og alt det andet?
D R Ø M M E V A S K E H U S E T

Lad mig høre om I også er stryge-typerne eller hvorfor i eventuelt I K K E er?

3 Comments

  • Melissa Müller

    Jeg haaaader at stryge 🙂 Så jeg har ansat en ‘strygedame’, men hun tager nu ikke sengetøjet – måske jeg skal få indført det 🙂

  • Pia

    Jeg kunne i princippet vildt godt tænke mig at være sådan en der strøg alt – bliver en lille smule misundelig når jeg læser dit indlæg, hvor lyder det da bare lækkert, både det med alt det nystrøgne, og det med at hygge sig undervejs! Virkeligheden er imidlertid den, at jeg ganske enkelt ikke får det prioriteret.

    Jeg har ledt efter det sted hvor gærdet var lavest, men måske ikke helt udraderet 😉 Den foreløbige løsning er en kombination af sådan en håndholdt dampting til mit tøj, og HØR til alt andet. Synes nemlig kun at det er fint, hvis duge, servietter, sengetøj og viskestykker i hør krøller – men det er selvfølgelig en smagssag.

  • Eva

    Nu er jeg jo gammel, men jeg stryger kun mine skjortebluser og lignende. Når det er sagt, så må jeg tilstå, at jeg ruller sengetøj, viskestykker, duge og og ….. Men stryge det nej.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.