Livets gang

Nyt fra soveværelset!

nyt

Nyt fra soveværelset! Som er blevet SÅ fint!

Nyt allerede

Hvad??!! Er I ikke lige flyttet ind, næsten, og nu laver du allerede om?

Jomenaltså….Jeg har hele tiden vidst, at der skulle ske noget nyt med det rum, hvor vi tilbringer cirka 1/3 af vores liv.

Det er overhovedet ikke fordi vores soveværele på nogen måde var trælst, eller grimt eller noget. Det var faktisk pænt – og hyggeligt – og lyst og lækkert.

Jeg Pinterest’er nok bare lidt for meget i perioder;-)

I hvert tilfælde har jeg opdateret på vores hyggelige soveværelse. Nu r det fuldstændigt, som jeg havde forestillet mig og ret fedt – synes jeg selv.

Hvor har jeg handlet?

Hvad, hvor og hvordan? Jeg har købt alt nyt, bortset fra selve sengene som er nogle okay gode elevationssenge, der ikke fejler nogen ting. MEN, de var jo separate, med hver sin topmadras. Næsten helt nye. Som jeg købt for et par år siden, lige før vi flyttede herud på Sandgaarden.

Rene brokkede sig godt nok over dem allerede dengang. De var alt for bløde. Det er sådan nogle Memory-foam-ting. Hvilket vil sige, at madrassen omslutter ens krop fuldsændg og hvis man lige vil smutte om på siden eller maven, sådan i halvsovende tilstand, så kan man bare ikke. Man er helt fikseret.

Jeg fandt først rigtigt ud af det, efter jeg brækkede ryggen for snart 1 1/2 år siden. Jeg kunne næsten ikke manøvrere i madrassen og ofte lå jeg i samme stilling hele natten – eller måtte vendes – Gud hjælpe mig!

Nej, nu skal de dø, de madrasser og det var egentligt startskuddet til opdateringen af soveværelset. For da jeg først havde fundet vores nye topmadras, så gik det relativt hurtigt med at beslutte, at alt det andet også skulle skiftes.

Vi har fået både dyner, puder, sengetøppe, sengetøj og pyntepuder samt sengeborde og lamper skiftet ud. Die ganze molevit!! Det er dælme blevet fint, synes jeg selv og Rene er heldigvis enig:-)

Lækker top madras

Topmadrassen er EN madras, som er delt foroven, så man stadig kan vippe sengene op hver for sig. Så fra nu af slipper Skibshunden Bobo, for at falde ned i revnen hver nat, det lille pus;-)

Alt er købt i JYSK (IKKE reklame) på nær lamperne, som er fra Bauhaus. Vi har gennemtrævlet hele byen og været i alle butikker. Ligemeget hvor vi var, vendte vi tilbage til de to steder. Der er bare kæmpe udvalg og priserne er så rimelige, at jeg sagtens kan skifte det hele igen om et par år;-)

Hvad siger I til det??!

det gamle soveværelse
Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

One Comment

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: