Livets gang

M I N E 20 L I V S M Å L!

M I N E 20 L I V S M Å L!
O H Y E A H


M I N E  20  L I V S M Å L! Du kan læse dem neden under teksten….

Jeg har sat mig 20 livsmål her i en sen alder og nu vil nogen nok sige, at det da er alt for få – men, men, men, husk på at jeg er halvvejs i livet og chancen for at nå mine mål er kraftigt reduceret i forhold til udgangspunktet for snart 55 år siden. Egentligt er jeg bare oprindeligt slet ikke en person som sætter sig mål og så halser afsted for at nå dem og alt det der med at få så og så mange børn og løbe en maraton og sådan noget fis, det er jeg ligesom længe forbi[sce emoji=”smile”/] Jeg er nok mere den der sådan lidt laid back type, som tager livet som det kommer til mig. 

Mine livsmål kan vel derfor nærmest betegnes som en slags huskeliste til mig selv – for at jeg ikke skal miste fokus på det som er vigtigst for mig og komme til at gå omveje eller helt udenom og dermed miste noget eller gå glip af noget. Måske er det alderen som nu gør at jeg føler behov for, at få skrevet mine mål/remindere ned, få dem visualiseret for mig selv (og andre) og så gå efter det jeg vil, indtil det er nået og jeg kan sætte √ ved punktet.

Nogle af målene har jeg allerede sat √ ved og det er jo i og for sig cool nok, ik’? Måske er det lidt svært at vide hvad jeg præcist tænker, når jeg skriver de enkelte mål ned, men lad mig tage dig igennem dem lidt efter lidt hen ad vejen…

  1. MormorMedStiletter bliver en succes og en business, som jeg kan leve af resten af mit arbejdsliv.
  2. Rene og jeg har valgt at blive gamle sammen og støtte og have omsorg for hinanden og altid huske at glæde hinanden hver dag.
  3. Se vores 5 børn leve et voksent liv fyldt med glæde hver dag.
  4. Skabe det/de hjem jeg drømmer om i et liv jeg ikke har lyst til at holde ferie fra.
  5. Vedblive at have et rejseliv, som vi har nu, med smårejser til nære destinationer og så indimellem en længerevarende rejse til et mere eksotisk sted.
  6. Være god mod mig selv og spise og drikke sundt, være velplejet overalt, dyrke sport på det sunde, moderate plan og kunne gå lange ture med min elskede.
  7. Genoptage læsningen af bøger.
  8. Lære spansk flydende.
  9. Omgive mig med smukke ting i mit hjem og altid friske blomster √
  10. Være meget opmærksom på mine forældres behov, mine søskende og børns behov for eventuel støtte.
  11. Få en lille, men solid venindekreds.
  12. Skrive min biografi – fra før bloggen og indtil nu – være 100% ærlig omkring ægteskaber og børn/børn med udfordringer.
  13. Lære mere om aktier og økonomi.
  14. Genoptage strikkeriet som afstresnings teknik √
  15. Starte flere sider på Facebook samt måske endnu en blog.
  16. Fejre de danske højtider med mine kære.
  17. Få endnu mere selvindsigt.
  18. Altid klæde mig som en kvinde med god stil.
  19. Danse meget √
  20. Bliv 110 år gammel.

ET MÅL UDEN EN PLAN ER BLOT ET ØNSKE♥

Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

2 Comments

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: