Livsstil

Hvordan har du det? – og Tak!

Hvordan har du det?  - og Tak!

Hvordan har du det?  – og Tak!

Nu går der mormor i den og jeg kommer måske til at lyde virkelig gammel, men der er bare noget, som mange glemmer at undervise børn i nu om dage – og det er de mange forskellige gode, solide medmenneskelige fraser, som i hvert tilfælde min egen generation stadig bruger – eller nej, mange af min egen generation glemmer det faktisk også og jeg synes det er virkeligt ubehøvlet!

Det jeg taler om er f.eks. fraserne: “Hvordan har du det?  – og “Tak!” for bare lige at vælge et par stykker. De her to fraser hører man alt for sjældent og især glemmer næste generation at give dem videre til børnene.

En klog mand har begået en artikel som omhandler det skred der er sket de seneste par generationer omkring ganske almindelige fundamentale menneskelige egenskaber – og han har så meget ret, hvis I spø’r mig!

Hvornår har vi sidst hørt et yngre menneske spørge en person han/hun møder: “Hvordan har du det?” eller sige “Tak” for noget…? Det bliver i hvert tilfælde sjældnere og sjældnere og jeg deler faktisk forfatterens frygt for at fornemmelsen af taknemmelighed er ved at forsvinde for os. Altså, sådan dyb ægte følelse af taknemmelighed for noget man har modtaget eller en handling andre har gjort for os…Det er trist, det er som alt bare er en selvfølgelighed og ikke noget man behøver at værdsætte eller takke for, sådan af hjertet….

Det er også utroligt vigtigt at børn lærer, at spørge ægte og indfølende til et andet menneske: “Hvordan har du det?” og ligeså vigtigt at børnene efterfølgende giver sig tid til at lytte til svaret. Vi bør alle blive bedre til at række ud og vise betænksomhed og empati for andre.

Husk at lære fremtidens verdensborgere om taknemmelighed, ikke bare at sige Tak for noget, som en automatisk handling, men virkelig at genkende og føle taknemmelighed, er vigtigt og interessere sig for et andet menneskes velbefindende, så man ikke kommer til at fremstå afstumpet og forrået med tiden:-)

De fleste spørger for at svare – ikke for at lytte!!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.