Livets gang,  Mor og Mormor-kategorien,  Spanien

Hvad skal jeg lave i Kartoffel ferien?

1 år siden i efterårsferien

Hvad skal jeg lave i Kartoffel ferien? Er der overhovedet nogen, som ved hvad Kartoffel-ferien er for noget længere. Nu hedder det jo kun Efterårferien?

Jeg ved det godt og jeg ved også, hvad jeg skal lave!

Mine planer i kartoffelferien

Mandag og tirsdag skal jeg arbejde om formiddagen (med mit ‘rigtige’ arbejde). Om eftermiddagen er det BLOG-tid, for jeg har jo nu fået mit blogger-liv sat lidt mere i system. Jeg har nu lavet nogle faste tidsplaner, som jeg har lovet mig selv at overholde.

I morgen skal jeg således arbejde med reklamer på bloggen. Den vakse læser har jo nok bemærket, at der slet ikke er reklamer herinde for tiden.

Det er fordi jeg skal have mit set-up lavet om. Det virkede så rodet tidligere og det er ikke til at holde ud at se på. Især ikke når man bare gerne vil læse et (velskrevet;-) indlæg og ikke gider glo på alle de forvirrende reklamer, der suser rundt hele tiden.

Shoppetur og hygge med de dejlige piger

Onsdag skal jeg være sammen med Leonora og hendes morog vi skal bare hygge os ude i byen et sted. Det bliver nok til lidt arbejde og blog-tid om eftermiddagen, tænker jeg. Egentlig har jeg sat blog-tid på min kalender hver eneste dag i den næste lange periode, for at jeg lige kan komme helt op på beatet igen.

Torsdag har jeg en shopping-date med Izabell, som skal i lære som super-shopper hos mormor. Hun er jo nu 8 år og ret interesseret i mode og bling-bling, så jeg tager hende lige med rundt i nogle butikker, så hendes shoppe-gen kan blive aktiveret.

Bare hendes mor ikke slår mig ihjel for det;-)

Nu flyver vi afsted igen

Torsdag er det også min sidste FYS-dag inden vi flyver ned til vores hus i Spanien for at arbejde og slappe af. Julen nærmer sig jo og den skal vi lige lades op til;-)

Fredag er vi inviteret ud at spise med et hold af de bedste venner og det bliver garanteret mega hyggeligt, som altid og vi glæder os rigtigt meget allerede.

Så rammer vi weekenden igen og der er det jo så, at vi siger MOJN og stikker sydpå for en periode. Vi er godt nok næsten lige kommet hjem, men vi har brug for at komme ned under varmere himmelstrøg, så de gamle knogler kan restituere i betydelige varmere vejr (kan du sige mellem 22 og 26 grader;-?))

1 år med ring på

OG MEGET VIGTIG INFO!!! I den kommende week-end et det præcist 1 år siden. vi blev ringforlovede og begyndte at planlægge vores vielse og den store fest vi holdt i februr i år. Lækker info, ik’?

izabell
leonora

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

One Comment

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: