Husmoder-tricks

Husmoder-tricks om bobler og glattejern

Husmoder-tricks om bobler og glattejern
m m m m m m

Husmoder-tricks om bobler og glattejern det er da lige hvad vi trænger til! Jeg tænkte at det er længe siden jeg sidst har posted noget om smarte tips og trick til hverdag og fest, så vær klar for her kommer lige et par guldklumper til fri af benyttelse….

  1. Hvis man er kommet afsted på rejse U D E N rejsestrygejern, så er der ingen grund til at gå krøllet rundt, for vi har jo alle et glattejern nu om dage (undtagen mig;-)som snildt kan bruges som nød-strygejern i en snæver vending. Ikke at det bliver det flotteste resultat, men nogle gange er det også bare nok, at kanter og folder bliver glattet efter turen i kufferten, ikke? Det eneste, som kan være lidt tricky, er at noget tøj ikke tåler så høj varme, da man kan jo ikke nødvendigvis justere temperaturen i så mange indstillinger som på et strygejern. Men ellers er da da en knaldgod ide, ikke?
Husmoder-tricks om bobler og glattejern
æ g g e t r i c k e t

2. Ægge tricket…Hvis man vil være helt sikker på, at æggene er friske, så put dem i et glas med vand. Friske æg synker, og gamle æg flyder. Tjek√ – og meget vigtigt råd for mig, for nu hvor vi snart bliver hønse-ejere, skal jeg da vide om æggene er friske eller ikke….Eller snupper man dem bare hver dag, for at være sikker…?

Husmoder-tricks om bobler og glattejern
g o d t m e d o s t

3. Hvis man som jeg har en svaghed for toast med et fedt lag ost, er det er virkelig super ide, at lægge bagepapir under og over toasten, for så behøver man ikke maskinen ren hver gang for ost. Hmmm, godt nok lang tid siden jeg har fået toast sidst og der gik det galt, fordi der var alt for meget ost i og det flød ned ad kanterne på trappen op til fly bridgen på Susie (teaktræstrin). Det gør man kun E N gang;-)!

Husmoder-tricks om bobler og glattejern
b o b l e t i d

 

4. Og nu til det allerbedste råd i dag: Når vi drikker champagne, ikke, så lad være med at smide resterne ud, hvis det har mistet boblerne. Put en rosin eller to i flasken, og sukkeret fra rosinen vil udrette små mirakler.

W H A T!!! Som om! Jeg nogensinde I K K E drikker A L L E bobler….Hold nu op da – det må da være en som ikke kan lide champagne, der har fundet på det råd – her bliver der i hvert tilfælde aldrig noget til rest af den slags:-)

Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: