Advertisements
Livets gang

Genoptræning – hårdt med det virker

Genoptræning - hårdt med det virker
pilates i spanien – awesome

Genoptræning – hårdt med det virker og nu føler jeg mig allerde meget stærkere i ryggen og resten af kroppen end da jeg lige havde fået korsettet af for lidt over en måned siden.

Hvis nogen havde sagt til mig for et halvt år siden, a jeg skulle komme i et genoptræningsforløb, så havde jeg nægtet at tro det, men ting kan ske hurtigere end man aner det og her er jeg så nu, midt i det. Ikke at forløbet adskiller sig væsentligt fra min tidligere næsten daglige pilates træning, forskellen er blot den, at jeg forinden det her forløb havde været fikseret i 3 måneder i stativet/korsettet og derfor ikke kunne træne som jeg plejede og min krop var mildt sagt u-samarbejdsvillig, da jeg kom til at mærke efter.

Det kom virkelig bag på mig, hvor stiv kroppen bliver, når den er fikseret og ikke kan bruges månedsvis, sådan som den plejer at blive brugt  og hvor pisseondt det gør i ryggen, at få den igang igen. Med min ringe tålmodighed hvad angår min egen formåen, så presser jeg jo nok mig selv liiiidt mere end godt er til tider, men jeg VIL altså ikke blive en af dem, som går på smertestillende i årevis for at kunne holde til at have et liv. Træning, træning og atter træning må være vejen frem, så den vej har jeg taget og forventningen er at der nok er et stykke tid tilbage inden jeg er tilbage i min tidligere form, men det går støt og roligt den rigtige vej.

Nå, genoptræningen går godt, lidt hårdt nogle dage, for jeg har jo selvfølgelig fået mig en diskusprolaps lige der hvor bruddet i ryggen var – jamen, hvorfor ikke? Men, men, men jeg er nu alligevel fortrøstningsfuld og passer min daglige træning som foregår i køkkenet med haven som udsigtspunkt, mine besøg hos fys’en hver mandag, så det går så fint det hele og jeg klager ikke over noget i den forbindelse. Næ, mine klager gå i en helt anden retning, men det skal jeg lige fortælle om i et andet indlæg, for det kan godt blive lidt langt, nemlig;-)

Genoptræning - hårdt med det virker
tykkere måtte indkøbt – det var nødvendigt
Advertisements

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

4 Comments

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: