Livets gang

Forældreshaming – nyt svært ord i min ordbog

Forældreshaming

Forældreshaming – nyt svært ord i min ordbog – giver egentligt ret godt mening, når man først lige får smagt  på det og oversat korrekt;-)

Ordet har jeg lært i dag af Julia Lahme – ja, hende fra TV og bloggen og PR- og kommunikationsbureauet og mange andre steder – som jeg følger ivrigt, da jeg synes at hun er en fantastisk og ihærdig rollemodel for andre mødre i hendes generation. Hun forsøger med lige dele karriere-instinkt, moder-instinkt og ganske almindeligt kvindelighed at forene alle de forskellige kasketter på sit hoved i en, selvfølgelig travl hverdag med alt hvad den indebærer…og hun bliver selvfølgelig af og til ramt af dårlig samvittighed ligesom alle andre unge kvinder med små børn, især når hun bliver mødt med forargelse og bedrevidende holdninger til den måde hun og hendes medsøstre har valgt at være mødre, hustruer og karrieremennesker på – og det reagerer hun da på engang imellem, også udadrettet, for det er man sgu da nødt til indimellem, for ikke at miste fokus og sig selv. Det har så ført til at hun har skrevet før omtalte klumme i et magasin og jeg synes det er megt læseværdigt, især måske for andre i min generation med bedsteforældre status, for helt ærligt, så hører jeg da ofte hvordan sådan nogle ‘kloge’ bedsteforældre belærer og er bedrevidende i forhld til børnebørns opdragelse og udvikling og det har altid gjort mig trist, for det må da betyde at de ikke har tillid til deres egne børns forældre-evne..?

MEN når det så er sagt og klummen er læst, så tænker jeg ligesom at det jo egentligt ikke er så meget anderledes end da jeg var i hendes alder og situation, og da min mor før mig var i den alder og situation……Altså livet og verden udvikler sig jo, fordi tiden går og alt nyt sker hele tiden omkring os. Hvordan var det ikke lige da vi gik fra sort-hvid til farvefjernsyn, da vi fik telefon, da vi fik mikroovn, da vi fik pc og så videre og nu har vi gud hjælpe mig fået iPad’s og iPhone’s, jaaaammmmeeennnn dog, sikke nogle rødder der kommer ud af det, hva’? De bliver da kriminelle allesammen inden de er ude af børnehaven!

Forældreshaming

 

Nej, honestly, skal vi i bedstforældre-generationen ikke lige klappe hesten en smule og så spole tilbage til da vi selv havde små børn og så give vores egne børn og udviklingen en chance? Jeg mener, vi har sgu da for pokker selv opdraget vores børn og for mit eget vedkommende er jeg pavestolt og synes de klarer forældreskabet til UG MED kryds og slange!:-)

Jeg tror faktisk godt at jeg kan sige, at jeg aldrig, aldrig nogen sinde har været eller vil blive bedrevidende overfor mine døtres måde at opdrage børn på, endsige måden de har valgt at være forældre på i det hele taget, her indbefattet deres valg af karriere osv…og jeg håber i mit inderste sind at jeg vedbliver at blande mig udenom, for kun på dem måde bevarer vi jo respekten for hinanden:-)

Glædelig weekend:-)

 

Forældreshaming

Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: