Mor og Mormor-kategorien

En ny tradition er begyndt…eller fortsat

En ny tradition er begyndt...eller fortsat
hele min flok kyllinger

En ny tradition er begyndt…eller fortsat fra dengang mine døtre var små piger og vi boede tæt på mormor og morfar. Dengang holdt min mor en dag i december fri til at have alle pigerne til julehygge dag hvor de sammen lavede dekorationer eller kogte klejner eller andet hyggeligt. Det glemmer mine piger aldrig – de taler om det hvert år når efteråret rammer. 

I år tog en af dem så initiativet til at vi skulle genstarte traditionen og det var der fuld opbakning til♥ Ældstebarnet lagde hjem til og vi startede med rundstykker og alt hvad der hører med til et morgenbord. Hver især medbragte vi noget som skulle laves på dagen.

En havde julestads med, så der kunne klippes og klistres, en havde ingredienser med til havregrynskugler og en havde dej med til pebernødder og så blev der rullet og udstukket de fineste kager og der var æbleskiver og varm kakao med flødeskum og sjove sugerør til mælken. Der manglede ingenting!

Der blev byttet tøj, noget som vi 4 har gjort indbyrdes lige fra pigerne kunne passe mit tøj;-) Når vi har noget i skabet som vi er trætte af, laver vi en pose eller kasse med det og sender en besked rundt at der er tøj til afhentning – skidesmart, for så får man noget som er nyt for en selv og vi indgår at smide væk, for det meste er for godt til det. Når tøjet så endelig ikke kan klare mere bytteri, ja, så ender det i genbrug. 

Men hold da op, hvor tiden flyver, når man er i godt selskab og inden jeg fik set mig om, var det ved den tid, hvor vi skulle hente vores nye høns (kan man køre dagen på repeat, så jeg lige får det hele med en gang til?) og jeg var nødt til at smutte, selvom alle stadig var i fuld gang, øv.

Vi er enige om at vi gør det igen til næste jul og måske vi er heldige at mormor/oldemor kan være med til den tid, selvom hun nu lige bor 3 timers kører herfra og ikke er så mobil længere. 

Dagen var skøn og Guldklumperne var så søde at hygge med, ja, selv lille Leonora Elvira hjalp med at rulle pebernødder (læs:spise dejen) – elsker dem allesammen♥

En ny tradition er begyndt...eller fortsat
havregrynskugler in the making
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
silke, smilla, astralis – bobo passede sin far den dag
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
mossi er en fantastisk pædagog
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
en hest, selvfølgelig!
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
sjove sugerør
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
skolepigen koncentrere sig
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
leonora elvira er vild med pebernødde dej
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
uret er stillet
En ny tradition er begyndt...eller fortsat
– her dufter brunt og brændt….
Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: