Livsstil

En mors bekymringer stopper aldrig!

Når jeg læser med hos de af mine medbloggere, som er mødre til små børn ( læs: babyer, småfolk og skolebørn), så er der det der fællestræk af evig bekymring for om børnene nu udvikler sig som de skal, om de går i den rette børnehave eller om de selv skal bestemme, hvilket tøj de skal have på i børnehaven OG ikke mindst en evig bekymring for om de nu også får sundt nok mad og om deres snotnæse mon kan vare så længe eller om de bør have ekstra tilskud af vitaminer eller noget andet som kan gøre dem sundere og stærkere…..

Jeg har selv været der! Der var en fantastisk og nervepirrende tid på en og samme tid og ved I hvad? Jeg har det sørme stadig sådan – jeg er stadig bekymret for om mine piger har det godt, om de spiser sundt nok og om de har er godt forhold til manden/kæresten, om de dyrker sport nok og når de er sløje, ja så, er jeg for alvor bekymret:-)

I disse dage er min bekymring ekstra stor, fordi midterbarnet er gået ned med en mere end almindelig, hårdnakket influenza/ørepine/øjenbetændelse/hoste med mere…..Og det er ikke fordi hun ikke er stærk, hun er normalt kun sløj en-to dage ad gangen, men denne gang er det bare ekstra slemt og det bekymrer mit mor-hjerte rigtigt meget- det lille pus (på 28 år) skal da ikke være sløj i mere end 2 uger, vel:-)? Så, selvfølgelig hjælper jeg/blander jeg mig, for hun er jo stadig min lille pige og hun må ikke være ked af det eller syg og elendig…

Har gennem mine pigers opvækst og senere voksne liv tænkt meget over ikke at være den der mor, om bare er for meget, som blander sig i alting og ringer konstant og derfor var det helt sjovt at læse denne artikel i Q set fra datterens synsvinkel…Tror egentligt mine piger er meget godt tilfredse – de klager i hvert tilfælde aldrig (måske tør de ikke?)….

En mors bekymringer stopper aldrig!

 

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.