ikke betalt reklame | synoptik i herning
Livsstil

De ta’r mit syn alvorligt!

De ta’r mit syn alvorligt! Hos Synoptik – og det gør jeg også selv efterhånden. Siden jeg var 18 år har jeg haft læsebriller/skærmbriller for at kompensere for lettere langsynethed.

Briller til en flad 20’er

Igennem alle de år der et gået har jeg købt flere par møgdyre briller med glidende overgang og jeg skal dælme gi’ dig, men hver gang er de endt i skuffen og jeg har købt 10-12 par fra Tiger butikken til en 20’er pr. stk. Så kan man nemlig bare smide dem væk, når de knækker eller er blevet slidte og grimme.

Men det er slut med det nu. Nu har jeg (og min mand) fået os hvert et brille abonnement. Det er efterhånden også ret nødvendigt, for vi ser begge mega dårligt uden briller.

Vi så reklamen på TV og senere i gågaden og smuttede ind i butikken for at høre mere om det, for det så mega billigt ud. Det viser sig så, at prisen varierer alt efter hvor dyre briller man vælger og hvor mange par, off course;-)

Nu med brille abonnement

Vi har hver valgt tre par. To par briller med styrke og læsefelt og hele molevitten og så et par solbriller hver. Det med solbrillerne er lidt for sjov, for vi har begge rigeligt med solbriller, men de så sørme så flotte ud, dem vi valgte, så vi kunne ikke lade være.

Nå, men det fede ved sådan et brille abonnement er, at der inkluderet i abonnementet er, at hvis vores behov for styrke i brillerne ændrer sig, får vi kvit og frit nye glas, som passer til den nye styrke. Skøøønt!

Så er der også udvidet synsprøve inkl. sundhedstjek med i abonnementet. Vi får øjnene undersøgt for grå og grøn stær og eventuelle tegn på diabetes eller forhøjet blodtryk, lige så tit vi ønsker det.

Og sidst men overhovedet ikke mindst, så har vi én årlig ombygning. Altså, et par af vores briller kan vi, igen, kvit og frit ombytte hvert år. Så hver tredje år har vi tre par helt nye briller. Hvor fedt er det ikke lige?

Som sagt varierer prisen på abonnementet alt efter, hvor dyre briller man vælger. Vi valgt nogle lidt dyre nogen og betaler derfor en pæn slat oveni det, som der reklameres for, nemlig de der kr. 75,00 om måneden. Men pyt med det, for vi er tilfredse, rigtigt godt tilfredse endda.

Kanon service af pigerne i Synoptik

Vi fik en udsøgt service i Synoptik inde gågaden. Pigerne var super professionelle og søde og behagelige og vildt serviceminded. Der var kaffe mens vi ventede på at hinanden skulle blive testet og vi fik deres helt ærlige mening om, hvordan de briller vi prøvede så ud på os. Virkelig en god oplevelse. Tak til jer, piger!

de ta'r mit syn alvorligt
de ta’r mit syn alvorligt
de har værktøjet i orden her
de har værktøjet i orden her
søde lotte
søde lotte
fin service
fin service
er de ikke fine?
er de ikke fine?
tilretning
tilretning
og dem her...
og dem her…

Ha’ en forrygende lørdag!

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.