Mor og Mormor-kategorien

Da mine døtre var små….var jeg M E G E T ung!

Da mine døtre var små....var jeg M E G E T ung!
m i n e p r i n s e s s e r

Da mine døtre var små….var jeg M E G E T ung! Hvis det havde været i dag, var jeg nok blevet opfordret til at deltage i “De unge Mødre” 😉

Jeg mødte pigernes far, en måned før jeg fyldte 19 år og 2 måneder senere fik jeg læseferie på gymnasiet, blev student i juni måned og i juli blev jeg gravid med Ældstebarnet – Camille♠ – og det var planlagt! Min eksmand var næste 8 år ældre end jeg og allerede etableret med virksomhed, hus og bil og alt det, som man normalt arbejder hen imod i den alder, og vi følte begge at det var det helt rigtige tidspunkt at starte familie på, så vi kunne være unge med vores børn – og det har jeg aldrig fortrudt♥

Jeg fødte min ældste datter på min 20-års fødselsdag og 10 dage efter hun var kommet til verden vendte jeg tilbage til skolebænken for at tage min 1-årige HH færdig. Straks efter eksamen, da min datter var 4 måneder gammel, startede jeg som advokatsekretær elev i 2 år og arbejdede et kort stykke tid derefter, men jeg havde det svært med at aflevere hende i dagpleje, så vi besluttede at jeg skulle sige op og blive fuld tids hjemmegående – det er den bedste beslutning jeg bogensinde har truffet for mine børn og vores familie.

Da mine døtre var små....var jeg M E G E T ung!
c o o l k i d s

4 år senere kom Mellembarnet, Michelle♥ til verden efter en lidt turbulent graviditet, hvor jeg var indlagt til aflastning den sidste måned af graviditeten fordi hun ikke voksede som hun skulle i. Fødslen blev sat i gang på terminsdatoen og det viste sig at moderkagen kun var halv så stor som normalt og at hun var meget lille af et fuldbårent barn at være, kun 2.750 gram og 49 cm…..

Knapt 3 år senere fødte jeg Nicole♥ Yngstebarnet, som havde en helt normal størrelse og som også er født til terminen (sat igang endnu engang) og som så blev rosinen i pølseenden.

Tænk engang, at jeg er så priviligeret at jeg allerede som 27-årig var mor til tre! Nogle gange er det ikke til at forstå, at tiden er gået så stærkt, at de nu er 27, 30 og 34 år og at de selv har børn eller baby på vej♥

Mens jeg sidder og reflekterer over mit liv, kan jeg godt selv se, at jeg altid har haft fart på og taget mange hurtige beslutninger i mit liv. Nogle har været helt rigtige og fantastiske, som for eksempel at få mine tre smukke døtre, men andre beslutninger har været knapt så heldige, ja, jeg indrømmer at jeg ind imellem har kartet lige vel meget rundt i livet, men på en eller anden forunderlig vis er jeg altid landet på benene igen, uden alt for mange skrammer:-) Især efter min første skilsmisse, har mine kære garanteret også til tider taget sig til hovedet og tænkt, at  nu må hun sgu da snart falde til ro og få et job og et hus og en mand og så bare få en almindelig hverdag ligesom alle andre….

Jeg elskede mit liv som hjemmegående mens pigerne var små og siden da de startede i skole, for der var nok at se til. Vi havde foruden børnene også 2-3 hunde, heste, får, marsvin, kaniner, papegøjer og undulater og akvarier og katte og sikkert også andre dyr gennem tiden. På et tidspunkt valgte vi at flytte på ‘landet’ for bedre at kunne have plads til det hele, men efter et par år sadlede vi om igen og skar ned på aktiviteterne, da vi ikke følte at vi kunne nå omkring det hele ellers og så flyttede vi i byhus, hvor vi boede i de næste 10 år sådan cirka. Her skal jeg lige indskyde at pigernes far altid har haft egen virksomhed og som følge deraf var meget væk hjemmefra, havde meget lange arbejdsdage, så hans fritid var sparsom og det var derfor mig, som stod for det meste af det rent praktiske ved hele menageriet:-)

Da mine døtre var små....var jeg M E G E T ung!
g l a d e b ø r n

Mens jeg var hjemmegående havde jeg mange aktiviteter ud over børn, hus, heste og andre husdyr, mand og familie. Jeg har altid været kreativ og syede alle pigernes kjoler, frakker og meget andet selv. Jeg strikkede, malede hus både ind- og udvendigt, syede selv gardiner og lavede alt mad fra bunden (undtagen fredags-pizzaen;-)) I samme periode var jeg medlem af bestyrelsen i Autismeforeningen, startede netværksgrupper op for forældre med børn med særlige udfordringer i livet samt startede et foredrags-team bestående af en børnepsykiatrisk sygeplejejerske, en mor til en voksen-autistisk dreng uden sprog, en mor til en asperger dreng og så mig selv. Vi rejste rundt i det, som dengang hed Ringkjøbing Amt og holdt foredrag for de professionelle personer som arbejdede med børn og unge indenfor autismespekteret til hverdag, det være sig læger, sygeplejersker, psykologer, skolelærer, sundhedsplejersker, pædagoger og mange flere. Det var en fantastisk opgave og jeg lærte så usigeligt meget af at være en del af dette og det har virkeligt været med til at forme mig til den person jer er i dag:-)

Nå, det blev vist lidt halvlangt, det her indlæg, men nu er jeg i hvert tilfælde i gang med min livshistorie….

Da mine døtre var små....var jeg M E G E T ung!
u n g e d a m e r
Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

3 Comments

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: