• Sandgaarden anno 1850

    De ‘små’ er flyttet hjemmefra

    lige klækket i maj

    De ‘små’ er flyttet hjemmefra, fordi de nu er gamle nok. Det er 3 måneder siden de kom ud af ægget og tiden var kommet til, at de enten skulle sluses ind til resten af flokken, eller at vi skulle finde et hjem til dem.

    Det med indslusning i flokken var vi ikke så meget for. Den ene kylling er nemlig en hanekylling og vores hanebasse er allerede temmelig glad for sin flok, såååå……

    Det blev det sidste, altså de skulle have et nyt hjem. De er nu flyttet over på den anden side af vejen. Over til Mie og Ida på henholdsvis 4 og 1 år.

    Mie var nemlig hende, som foreslog, at hun og hendes far skulle prøve at få udruget nogle af vores æg, mens vi var i Spanien i maj;-) Det projekt gik da meget godt og vi fik to små dun-bolde et par dage efter, at vi var landet.

    I de 3 måneder der er gået, har Mie besøgt de små med brødkrummer. Måske har hun også plaget sin far bare en lillebitte smule, for nu er der i hvert tilfælde bygget hønsegård og de to små Orpington-banditter er er flyttet ind i et superfint hønsehus.

    Det har været super hyggeligt at se de to små kyllinger vokse til. Jeg har aldrig selv haft høns før vi flyttede herud. Derfor var det også så dejligt at opleve, hvordan de faktisk knytter sig til en. Men selvklart jo, for jeg kommer jo med maden;-)

    Det er jo fantastisk, når det går sådan, ikke?

    mie hygger med de nye beboere
    vi vokser og vokser
    inden rugemor rejste hjem
    sammen med to skrukke damer
    nu ligner de rigtige høns
    nu er kyllingeburet tomt igen…
    hanebassen og en af hønerne
  • Sandgaarden anno 1850

    Brænde og bornholmer

    bornholmeren på sin nye plads

    Brænde og bornholmer – står der i overskriften i dag. Det har at gøre med, at vi sideløbende med alle de andre større eller mindre projekter, vi arbejder på, liiiige fik tid til at få hentet 6 rum meter brænde til vinteren og så Renes virkeligt gamle bornholmer ur!

    Brændet er i hus

    Brændet kommer fra en skov et pænt stykke herfra, og selvom vi startede tidligt på dagen, så tog det alligevel det meste af en dag. Det var dejligt at få brændet i hus. Nu mangler vi bare at få det savet og kløvet og der kommer min handy-mand ind i billedet. Han er specialist i brænde hugning efterhånden, så jeg læner mig bare tilbage.

    Det er simpelthen hans domæne – brændeskuret og savpladsen, jeps, så klarer jeg maden imens:-) Man skal jo gøre det, man er bedst til, ikke?

    Bornholmeren

    Bornholmeren, derimod, er en lidt anden historie. Det er noget med at uret har været i familiens eje lige siden 2. verdenskrig og er nedarvet fra far til søn, lige indtil nu. Det har tilhørt en af de grimme drenge fra Hitlers inderskreds, men det er knagme ellers flot, synes jeg.

    Tidligere har vi haft det stående på vores kontor inde i byen, men nu tænkte vi, at det var på tide, at det kom her ud.

    Nu står det så her på Sandgaarden og pynter og bimler og bamler ude i vores indgang. Vi var nødt til at få ekspert hjælp til at save lidt af benene, for ellers kunne det ikke stå i huset (vi har max 2,23 ude i vores gang). Resten af huset har en loftshøjde på 1,98 de fleste steder, så der var kun ET sted der kunne komme på tale.

    Det er hyggeligt og smukt at se på, men tanken om hvem det har tilhørt engang giver mig lidt myrekryb, uhhh….

    flot er det skam
    på vejen til brændeskuret
    sæt igang!
    her er jo plads nok…
    resterne fra sidste vinter
  • Sandgaarden anno 1850

    Bålfest og havehygge

    gang i snobrød m.m.

    Bålfest og havehygge var her forleden aften, som afslutning på vores ret lange haveprojekt.

    Jeg elsker at have gæster

    Vi skulle jo have indviet den bålplads og derfor var alle børn og barnlige sjæle indbudt til havehygge og snobrødsbagning med det hele…

    Jeg er jo temmelig glad for at have gæster og især vores familier er på min hitliste, når det hander om sommerfester. Det er fordi jeg elsker den hygge og afslappethed, der er i at børnene leger på græsplænen. De kan løbe barbenede omkring og de voksne kan sidde under en parasol og nippe til rosé.

    Det er for mig indbegrebet af dansk sommer og jeg elsker det simpelthen.

    Bålfesten

    Så der var inviteret til klokken 17 og selvom der var over 30 grader, så blev bålet tændt lige efter, for at vi kunne få nogle gode gløder til snobrøds bagningen.

    Jeg havde i forvejen lagt dej til snobrød med tilhørende pølser. Der var vaffeldej, pandekagedej og skumfiduser. Som altid går vi ikke ned på udstyr, for der var nemlig indkøbt alt muligt til bålhygge, som I kan se på et af billederne herunder…

    Vi havde gang i grillen til andre pølser og kylling, for lidt ‘rigtigt’ mad skulle der jo også til. Vi fik salat og brød til og rigelige mængder af vino og vand og alle blev vist mætte.

    Efter festen

    Jeg tænker ikke, at der manglede noget og de sidste gæster gik hjem ved 23-tiden. Det var en allerdejligste aften, som jeg stornød. Da alle var kørt, åbnede vi en flaske Rosé og smed noget mere brænde på bålet og så sad vi bare og nød vores sted og alt det nye og fik vendt det hele i den sorte nat.

    Det er eddermame livskvalitet og det er lige os – skål!!

    første bål
    dejlige sommerbørn
    vejret var sgu godt
    afslappet stemning
    alt i bål udstyr
    leonora måtte have plads i skyggen
    ikke en vind rørte sig
    to kusiner
    alle er mætte…
    mine!
    tak for en dejlig dag!
  • Sandgaarden anno 1850

    Week-enden brugte jeg til…

    Krydderurte haven er færdig

    Week-enden brugte jeg til…meget havearbejde, et besøg hos vagtlægen og en fødselsdags fest.

    Have projekter er snart færdigt

    Som I ved er vi i gang med et have projekt at den lidt større slags og det er gået fantastisk og vi er nu ved at være ved vejs ende. Heldigvis. Vi elsker projekter, men elsker nok endnu mere, at de slutter og vi får det færdige resultat at se.

    Torsdag aften kørte de sidste gravemaskinermaskiner ud af haven og fredag til søndag har vi brugt på at køre bl.a. 3 ton barkflis ind i haven.

    Der er blevet fejet stenmel ned mellem brostenene adskillige gange. Vi har hentet krukker, planter, plantejord, lamper, bænke til bålstedet, brændestykker (i præcise mål) til bålet og bænkene. Og endelig ikke at forglemme er der blevet indkøbt lækre skind til bænkene.

    Men den vigtigste opgave jeg har haft i de her dage, var min nye krydderurte have. JUBIII!!!!

    Krydderurte haven

    Den er blevet lige præcis så fin, som jeg drømte om inden vi gik i gang.

    Før var her nogle ældre træ-højbede, som var ved at være for slidte og vi bestilte derfor nye i stål, som kommer til at se rustent ud om noget tid.

    Jeg besluttede samtidigt, at jeg kun vil have ET stort højbed, da jeg ikke rigtig havde held med gulerødder og alt det andet som jeg såede sidste år. Je er en sucker for hjemmedyrkede og økologiske grøntsager, MEN, hånden på hjertet, som køber jeg altså gerne hos f.eks. Økobasen, da det bare er nemmere;-)

    Krydderurter derimod, kan jeg ikke undvære i haven. Der er intet skønnere end at jeg lige smutter ud og henter purløg til æggekagen eller mynte til vores vand eller G & T’s. Derfor har jeg nu kun krydderurter i min tidligere køkkenhave og den er nu altså omdøbt til ‘Krydderurtehaven’.

    Jeg var ret glad for det myntebed, som var foran mit haveskur og derfor fik jeg lavet et stålbed, som nu står samme sted. Og nu er der plantet ikke mindre end TRE slags mynte i bedet. Det bliver spændende, at finde ud af hvad forskellen egentligt er på de 3 slagt mynter, som jeg har valgt: Mijito mynte, basilikum mynte og citron mynte.

    I det store højbed har jeg alt lige fra persille over oregano og timin til skovsyre, vietnamesisk koriander og romarin og karry urt og en masse flere skønne urter. Det dufter PRAGTFULDT fra de nye højbede og jeg kan næsten ikke vente med, at skulle hente ind i køkkenet til madlavningen.

    Hos Vagtlægen

    Vagtlægen! Ja, men for pokker da – torsdag aften da haven var fyldt med øl-drikkende Kollund-borgere, som levende fulgt med i de sdste anstrengelser fra anlægsgartnerens side, skulle jeg selvfølgelig lige have hevet det sidste ukrudt op, inden der skulle smides barkflis ud og som den super, lynhurtige ninja jeg jo er, stak jeg da bare lige hånden i et hvepse-jordbo!

    F…, hvor det gjorde ondt. Men det værste var at min hånd hævede helt op til midt på undearmen i løbet af et døgn.

    Jeg havde sindssygt ondt i hånd og arm og var lettere desperat, da jeg SÅ gerne ville være færdig med haven. Så da der ikke var tegn til bedring lørdag formiddag – snarere tvættimod – så måtte jeg lige omkring vagtlægen.

    Han kiggede på sagerne i 2 sekunder, stak mig noget Prednisolon og bad mig tage antihitamin og panodiler indtil det gik over. Kæft, nogle let tjente penge mand. Men det hjalp sgu og i dag er hævelsen ved at fortage sig og jeg har næsten fået førligheden tilbage hånden. Godt det er den venstre. Jeg er højrehåndet, nemlig;-)

    Fødselsdags fest

    Så nåede jeg også lige at være med til naboens fødsesdagsfest i aftes – kun for damer. Det var lige dele skideskægt og mega hyggeligt. Dejlig dame, hende Dora:-) BTW! Så har hun en bodyage på 32 og hun fyldte 51 i går! Det gad jeg sgu’ også godt at ha’!

    Hvad med jer, er I på ferie eller holdet I Staycation ligesom mig?

    Hmm, hvor mon det skal hen?
    Ihhh – lige så godt som nye sko
    myntebedet
    det gamle myntebed
    aaaameeeen – er det ikke fint?
    og med træpinde med navn på alle urterne
    køkkenhaven FØR
    et lille hjørne af bålpladsen
    sidste år – samme sted
    2019 – elsker lavendeler
    sidste år – samme sted
    rene’s chili spot
  • Sandgaarden anno 1850

    Vores 2. sommer her på Sandgaarden

    så rykker vi sgu…

    Vores 2. sommer her på Sandgaarden er allerede halvt gået og som altid har vi gang i noget. Vi sidder IKKE bare i haven med et glas rosé og nyder stilheden og fuglefløjtene.

    Set på Instagram

    Næhh, de som følger med på Instagram på @mormormedstiletter, vil vide at jeg har lagt nogle billeder ud her på det sidste, af noget brostens-værk og nogle stålkasser og sårn;-)

    Jeps, da, vi er ved at få lagt brosten nogle forskellige steder i og omkring haven. Spændende projekt, uha:-)

    Ikke at vi laver særligt meget af det selv. Det har vi folk til;-) Men der er jo altid lidt at gøre, når ting skal flyttes rundt og

    Status på projektet

    Der er allerede lagt brosten, omme mellem brændeskuret og huset. Der hvor skraldespandene er parkeret til daglig. Det er SÅ fint allerede nu. Området er virkeligt lysnet op og er nu indbydende at gå igennem.

    I dag er der blevet gravet op bagved garagen, hvor robotten har sin opladestation stående. Her kommer brosten på nu, så Robot bedre kan finde hjem;-)

    Stålkasserne (som skal blive rustne med tiden) skal ersattte mine højbede i køkkenhaven, som er af træ og som er ved at være udtjente. Det ser jeg ret meget frem til, for i år har jeg slet ikke sået i dem, da jeg vil vente indtil projektet et færdigt. Dvs. der bliver først sået til næste år.

    Grænseoverskridende

    Det er stærkt grænseoverskridende, at have forskellige gravemaskiner og traktorer til at køre rundt i haven og på græsplænen. For slet ikke at tale om, at have sække med stenmel og andre byggematerialer stående random steder.

    Her er det utroligt vigtigt, at forstå, at græsplænen er Renes domæne. Den er altid veltrimmet og der er aldrig et græsstrå, som er for højt. Den plæne får alt, hvad den kan trække af græs-vitaminer, kalk, gødning og hvad der ellers hører sig til.

    Derfor gør det ondt i hans ‘græsplæne’-hjerte, at der bliver gravet og lavet dybe dækspor i plænen. Men det skal jo være skidt, for det kan blive godt. Og godt det bliver det, det har jeg lovet ham!!

    Jeg følger op på dette indlæg hen ad vejen, som det skrider frem og glæd jer, for det bli’r GODT!

    Questions, anyone??

    ny oplader-plads til robotten
    her kommer nye rustne stålkasser til højbede
  • Sandgaarden anno 1850

    Mit Walk-In, på opfordring!

    dette er IKKE reklame

    Mit Walk-In, på opfordring! Fordi der er nogle som gerne vil vide, hvordan vi har bygget det og alt sådan noget…

    FØR vi gik igang

    Altså, da vi købte huset var her et soveværelse og to teenage-værelser. Et kontor skulle jeg jo bruge og så var det ET rum tilbage og ved I hvad? Det skulle da være vores walk-in, hvad ellers?

    Jeg brugte flere måneder inden vi flyttede ind på at forberede og planlægge indretning af hele huset. Du kan læse lidt om mine walk-in tanker her eller her. Da vi endelig fik nøglerne, var alt bestilt og klart til levering på dagen!

    Så gik starten

    Vi har i mange år samarbejdet med KVIK køkkener, så de fik selvfølgelig lov at hjælpe os med indretningen af walk-in’et.

    For at det skulle passe til stilen her på Sandgaarden valgte vi en gråbrun farve til hylder og skuffefronter. Derefter valgte vi en vildt flot marmorplade til ø’en.

    På grund af den lave lofthøjde her på Sandgaarden, var vi nødt til at få det hele speciallavet og tilpasset lige præcist til rummet. Det er blevet rigtigt godt og vi nyder at have det fine rum til vores tøj, tasker, sko og alt andet gear, som vi begge elsker at samle på;-)

    Da vi havde brugt al pladsen til skabsmoduler og skuffer, købte vi et helt almindeligt stående spejl hos JYSK og satte derind. Det passer så fint i stilen og det er dejligt lige at se sig selv i hel figur, når man er klar til at gå ud..

    Jeg købte også nogle gammeldags knager i Bauhaus, som Rene monterede forskellige steder derinde. Der hænger så tasker og hatte. Bag på spejlet har jeg lange kjoler og andre ting, som ikke kan være i skabene.

    Hverken spejl eller knager kan desværre fås længere, men så er der sikkert noglet andet fint, man kan bruge, hvs man vil lave et walk-in.

    Jeg fik jo indrettet det hele med to rækker bøjlestænger i de fleste af modulerne, så det lange tøj blev der ikke rigtig plads til. Men pyt ned det, for vi har et lille ekstra skab i soveværelset, hvor der er plads til det lange.

    Overblik er mit nøgleord

    Jeg elsker bøjler, altså, jeg elsker, at mit tøj er på bøjler. Det er bare så meget mere overskueligt, at man lige kan bladre i det hele og finde lige hvad jeg skal bruge.

    Nu tror I nok, at det udelukkende er mig, som drømte om walk-in, men nej, nej, Rene er lige så pjattet med det, som jeg er:-)

    Hvad tænker I – er det godkendt?!

    marmor til mormor;-)
    knager til mange formål
    knager fra bauhaus
    ‘mors tasker’ – lidt af samlingen
    vores lille’solbrille/smykke/bælte/tørklæde-butik’
  • Sandgaarden anno 1850

    Vores høns er væk – nye er flyttet ind!

    Vores høns er væk - nye er flyttet ind!
    gule banditter

    Vores høns er væk – nye er flyttet ind! Uuuuha, det var lidt svært og lang tid undervejs, men vi måtte tage en beslutning.  Beslutningen blev, at vi måtte af med de høns, som vi købte sammen med Sandgaarden sidste år. De var rigtig fine, de høns, men flere af dem havde den vane, at flyve over hegnet og smutte rundt i haven og lægge æg alle mulige, mærkelige steder. Så kunne jeg finde 14 æg her og der og ikke ane hvor længe de havde ligget under den der busk….

    Desuden skider sådan nogle høns bare overalt og pikker græsfrø, som lige er sået, og skraber i træflisen i bedene og alt muligt andet utidigt (i min bog) – kort sagt, vi gider ikke have løsgående høns i vores have!

    Derfor har vi doneret vores ‘gamle’ høns til nogle skønne mennesker, som har virkeligt mange høns og som havde brug for nogle ‘rugemødre’ og hvor de små banditter har det pragfuldt, fordi de bare eeeelsker at ruge på æg.

    Nu har vi i stedet for købt 8 nye høns, dvs. 7 høner og 1 hanebasse. Det er sådan nogle racehøns, som hedder Orpington, stor race og som IKKE gider at flyver, fordi de vejer alt for meget til at kunne holde sig på vingerne. Vi valgte faren gul/guld og de er SÅ fine og flotte og nu her efter 5 dage er de allerede begyndt at komme hen til mig, når jeg kommer ud med hønsespanden med godbidder om morgenen. De er SÅ søde og virkeligt stille typer, ikke engang hanen galer, men han er jo heller ikke så gammel endnu, kun 6 måneder….

    Glæder mig til de begynder at lægge æg, for de er vist store, de æg har jeg læst noget om♥

    Vores høns er væk - nye er flyttet ind!
    de gamle høns

     

    Vores høns er væk - nye er flyttet ind!
    på en sommerdag

    Vores høns er væk - nye er flyttet ind!
    når man skrukker…

    Vores høns er væk - nye er flyttet ind!
    skibshunden holder vagt

    Vores høns er væk - nye er flyttet ind!
    Store Orpington

  • Sandgaarden anno 1850

    Højsommer på Sandgaarden – se billederne

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    Velkommen til Sandgaarden

    Højsommer på Sandgaarden – se billederne. I år er det jo vores første sommer her på denne pragtfulde og livsbekræftende plet på verdenskortet. Vi flyttede ind 1. november 2017 og har således snart gennemlevet alle årstiderne herude. Det har været ret fantastisk og vi fortsætter og tager den på repeat næste år, for vi bliver vist aldrig trætte af udsigten ud over haven, køkkenhaven, hønsene, orangeriet, muldvarpene, projekterne som vi søsætter og ikke mindste SOMMER I DANMARK[sce emoji=”sun”/] Det har vi aldrig prøvet før og det elsker vi højt!

    Det er en vild dejlig fornemmelse at vågne sådan en tilfældig sommermorgen og gå ud i køkkenet efter kaffe og så kigge ud i haven til morgensolen. Det bliver jeg helt glad i låget af og får et energi boost helt uden brug af hverken ingefærshots eller andre kick-startere, ja, jeg har ikke engang druknet af min kaffe endnu, førend jeg allerede har lagt dagens plan og er i gang med mindst 3 ting på samme tid:-)

    Vi holder først ‘sommer-ferie’ fra midt i august, og så går turen naturligvis til Sunny Spain, men indtil da er de daglige hverdagsrutiner som de plejer. Dette betyder at jeg skal starte med min ‘genoptræning’ hver morgen og jeg elsker at være udendøre og laver alt hvad jeg kan udenfor i solen, også min morgentræning og vores ny-renoverede træterrasse er bare perfekt til det. Det er simpelthen så dejligt at stå derude i morgenstilheden og lytte til fugle, høns, insekter og lydene fra livet på landet, men jeg træner. Jeg gør mig faktisk mere umage, når jeg træner ude, måske fordi det godt må vare lidt længere….

    Vi får også gået ture i det skønne vej og forrige weekend var vi en smuttur i Skagen og besøge mine forældre – lækker weekend♥ Søndervig er også blevet besøgt og vi blev trakteret med den mest udsøgte middag i mands minde samt en overnatning i et superfint sommerhus hos gode venner. Vi ser fodbold og cykelløb, planter nye blomster i  ny og næ og minsanten om ikke der kom en ny bil til forleden – den mand, altså!

    Vi var også på Landsskuet i weekenden og shoppe høns og nu er vi ved at være der, hvor vi måske snart skal skifte besætningen ud inden længe, fra vores hyggelige blandede flok til nogle mere specielle nogle af slagsen. Udfordringen ligger sket ikke i at finde de rigtige høns, nej for fanden da, udfordringen ligger i, at vi er gået hen og blevet glade for de tåbelige dyr!….Men mere om det senere:-)

    Vi holder jo onsdagsmiddage her på Sandgaarden og der er sædvanligvis stor tilslutning og de som ikke lige kan være med om onsdagen kigger måske ud forbi en anden aften til en hjemmelavet æggekage på hjemmelavet rugbrød, lavet af hjemmelagte æg og friskklippet hjemmeavlet purløg og med købte tomater til;-) Så hygges der og måske spilles lidt skak eller nogen går en runde i haven og ser efter om æblerne vokser. Andre kommer forbi Mormormedstiletters neglebar og får 10 nye, lange lakerede negle på og atter andre kigger ind med alt godt til smagsløgene fra den nærliggende gård, tusinde tak!!

    Jo, vi kan nemt få tiden til at gå herude på landet, den flyver faktisk afsted♥

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    solsikkerne trives allerbedst

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    elsker det her sted

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    man kan jo ikke gå i seng

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    en sulten flok

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    morgentræning

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    sommer i danmark 2018

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    vi lever udendøre

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    skagen kl. 23.14

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    en weekend man ikke vil hjem fra

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    min arbejdsplads

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    kollund kirke

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    før danmark rejste hjem fra rusland

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    hjemmelavet og hjemmedyrket

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    lily og mor – lille prinsesse på 7 måneder

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    fordi vi kan!

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    fars nye dyt – den mand, altså!

    Højsommer på Sandgaarden - se billederne
    – hvis vi nænner det….

  • Sandgaarden anno 1850

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    KLAR!

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden – er noget som jeg har haft en drøm om lige fra vi købte gården sidste år. Nu er det endelig kommet dertil hvor vi har haft hele 2 Onsdgsmiddage med vores familie.

    Konceptet er helt enkelt: det foregår altid på en onsdag og det er ikke tilfældigt, nej, det er nøje planlagt sådan, fordi jeg tydeligt husker, da mine børn var små og vi ramte onsdagene, der lige midt i ugen, hvor der var lige langt mellem weekenderne. Der havde man virkelig brug for aflastning ind imellem, så min/vores tanke har været, at vi gerne vil indbyde vores børn/familie til at spise med, så deres onsdag i den uge måske bliver lidt mindre presset i og med, at der ikke skal købes ind til aften og laves mad.

    Efterhånden som de ankommer fra jobs eller hjemmefra, hjælper alle til med at maden bliver klar. Nogle spiller spil på plænen, andre prøver lige en ny bil af og atter andre får sig en flaske varm mælk inden de voksne skal spise. Det er vildt hyggeligt og jeg glæder mig til næste gang, allerede inden de sidste er kørt hjem♥

    Selv om ikke alle i familien har små børn og nogle faktisk er oldeforældre, så fungerer det fint og jeg føler i hvert tilfælde at det er noget som gerne må fortsætte, så det har vi tænkt os at gøre. Ikke hver uge, men for min skyld gerne hver 3-4 uge, hvis det ellers passer ind i det øvrige program.

    Nåmen, jeg har lige fundet nogle fotos af vores onsdagsmiddage, hvis I har lyst!

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    Guldklumperne hygger

     

     

     

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    Alle er sultne

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    tæpperne kom frem

     

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    okay parkeringsforhold

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    vi kommer nu!

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    fra første onsdagsmiddag

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    elsker, elsker, elsker

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    alle er i gang

    Onsdagsmiddage på Sandgaarden
    og der kom flere til…[instagram-feed]
     

  • Sandgaarden anno 1850

    Et hyggeligt køkken er for mig…

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    dejligt meget plads

    Et hyggeligt køkken er for mig…et køkken som oser af liv og sjæl og af at blive brugt. I mit køkken er der tusind ting i alle hjørner og på alle vandrette flader – og lodrette. Jeg elsker at lave stilleben med både nyttige og unyttige ting, som klæder hinanden. Her på Sandgaarden har jeg fået det perfekte køkken – for mig perfekt i hvert tilfæde:-)

    Ved mit komfur har jeg f.eks. alt det som skal bruges når jeg kokkerer på øen og jeg ved godt der står meget, men jeg gør også meget ud af at holde det rent og pænt, så det ser lækkert og indbydende ud hele tiden og hver dag. Der SKAL være friske krydderurter i mit køkken for ellers kan jeg simpelthen ikke lave mad. Jeg har masser af urter i haven lige nu, men der er langt ned i køkkenhaven, så nogle af urterne er hentet ind, så det er nemmere når jeg lige står og skal bruge en kvist et eller andet.

    Jeg blander gerne blomster fra haven ind i det, fordi det hygger og fordi jeg bruger lang tid i køkkenet hver dag og også fordi køkken og spisestue hænger sammen, så her må bare gerne altid være pænt og hyggeligt. På mit køkkenbord står der altid tomater, citroner, urter, blomster og så alt det andet, som du bedre selv kan se på billederne her på siden. Der er mange som vil sige at det er for meget og at det er for besværligt at gøre rent på og holde stor med og heldigvis har vi jo hver vores smag, ik? Jeg kan faktisk også godt synes at et helt clean køkken uden noget på bordene kan være super flot – men knapt så hyggeligt alligevel.

    Hvordan er dit køkken, holder du også af mange ting på køkkenbordet eller foretrækker du det minimalistiske og lidt sterile look??

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    her er lidt af hvert

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    mest fordi det er så pænt

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    liv og sjæl i mit køkken

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    citrus-afdelingen

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    gaver og andet hyggeligt

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    friskklippet fra haven

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    intet køkken uden bling-bling til mig

    Et hyggeligt køkken er for mig...
    for hulen da, jeg er heldig

  • Sandgaarden anno 1850

    Wellness eller daybed area – eller begge dele…

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    hyggeligt selv uden sol

    Wellness eller daybed area – eller begge dele…

    Vi har i noget tid været lidt i tvivl om, hvorvidt vi skal nedlægge det her område i haven og i stedet for lave et nyt projekt med noget med overdækket noget og day beds og lidt ild eller andet hyggeligt. Vores overvejelse er udsprunget af at det hersens vildmarksbad, ik’, det er sgu ikke sådan liiiige os. Altså vi har endnu ikke været i det og heller ikke saunaen (wonder why – i den her hede?). På den anden side er her jo super hyggeligt nede i bunden af haven mellem bøgehække og frugttræer.

    Vi elsker jo nye projekter og inspiration til det nye, som kunne ske dernede har vi masser af, så hvad holder os tilbage?? Jo, altså, vi synes også at wellness skal have en chance her hos os, for det er jo virkeligt lækkert at have sit eget sted at slappe af med vand og varme året rundt.

    Derfor bliver det, som det er nu!!! I stedet for at lave et nyt projekt, opgraderer vi lidt på drømmesengene og gør det liiidt ekstra hyggeligt dernede med krukker, blomster og levende lys og så vil vi gå derned og satte os og bare nyde stilheden og hønsesnakken:-)

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    hønsegård, brændeskur, wellness

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    glæder mig til at smage

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    set fra huset

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    svedet og grønt på samme tid

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    blomsterne kommer….

    Wellness eller daybed area - eller begge dele...
    ny trappe skal der til

  • Sandgaarden anno 1850

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    stadig med korset under trøjen

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden og hvad skal der ske derude…?

    Da det jo er vores allerførste forår og sommer her på stedet, har vi glædet os helt vildt til at se hvad der kommer op af jorden ude i haven og hvordan det hele ellers arter sig. Da vi købte huset sidste sommer så vi jo haven i fuldt flor og det var jo nok også en af grunden til at vi forelskede os hovedkuls i stedet, for her er pragtfuldt om sommeren. Haven er smukt og meget stilfuldt anlagt af de tidligere ejere og meget velholdt, så vi skal ikke bruge en masse tid og penge på at anlægge eller forandre. Men når man nu køber et nyt sted vil man jo selvfølgelig gerne sætte sit præg på både hus og have og huset har vi jo lavet lidt ændringer på, så nu er turen kommet til haven.

    I det tidligere forår kom der masser af vintergækker og vi fandt anemoner på en af vores aftenture i haven. Heldigvis er her ikke ret mange påske lijler og lignende, som jeg ikker særligt pjattet med i haven, da de kræver meget oprydning. Derimod er der tidligt blomstrende lyng i rigelige mængder og det er virkeligt smukt her i foråret. Vi har nogle kæmpebede med lyng, som stadig står smukt og som kun lige trænger til lidt  beskæring og opfyldning med nye planter hist og pist.

    Det ud over var det vigtigste for os, at få gang i vores mega-robot-plæneklipper, Futte, som klipper den her tønde land dagligt, på ca. 14 timer. Det er en skøn ting, for hvis plænen altid er flot, så er alt meget nemmere at gå til – synes vi i hvert tilfælde. Nå, men ellers er der køkkenhave-afdelingen, orangeriet, brændeskuret og så skal her rent faktisk males og kalkes i løbet af sommeren – overalt – og vi er nu allerede færdige med det meste!

    Vi er startet med at få orangeriet og den store udendørs træterrasse på plads og det er blevet ret godt synes vi selv. Gulvet på terrassen blev fuldslebet og malet med naturfarve og står nu so nyt og er skideflot to resten. Garagen, hønsehuset og kyllingefarmen  er nymalet nu og der mangler kun kalkning af selve huset.

    Samtidig gik jeg i gang med køkkenhaven, som skulle justeres lidt og jeg har fået fordelt nyt  træflis i nogle af bedene – nærmere bestemt 3/tre big bags som svarer til cirka 100.000 trillebørfulde – og har også anlagt en sti med træflis og har fået Rene til at skære en masse brænde op, som lå ret meget i vejen;-)

    Hver dag har vi jo vores søde hønsebasser til at gå til hånde og komme med kommentarer til arbejdet. De er altså så sjove og giver os 5-7 æg hver dag – tak for det!

    Haven er omkranset af en hvid spirea-agtig hæk – YES! Elsker bare hvide blomster i haven og lige nu blomstrer den snart hele vejen rundt om grunden. Så er her bøgehække, sådan strategisk placeret rundt omkring og masser af rhodondendroner i forskellige farver, pæoner, syrener og buketroser, alt i rosa, hvide eller lilla farver – min yndlingsfarve i haven. Her er maser af forskellige buske og træer og jeg kender ikke navnene på halvdelen og glæder mig at se om de kommer til at blomstrer allesammen…

    Mit havehus er færdigt og klar til sæsonen. Her kan jeg plante og opbevare alt mit grej, såsom græsfrø, redskaber og alt det jeg bruger i køkkenhaven.

    Så snart vi var færdige med maling af garage/terrasse området holdt vi den først onsdag middag for alle i familien som var i nærheden og havde tid – det blev til 13-14 stykker til grillaften og kroketspil og vildt meget hygge♥

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    mine hjælpere (bemærk hønsehusets farve)

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    nu i sort

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    anemoner af egen avl

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    allerede længe siden

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    krukke situationen er ok

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    kom indenfor!

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    første plante plantet

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    nyhøvlet terrasse gulv

     

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    hvad er der mon i kassen?

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    joda – de perfekte stole til tønden var i kassen:-)

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    under presseningen gemmer sig masser af brænde

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    brænde savet op, sti anlagt – tak for hjælpen!

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    træ fly helvedet kun lige begyndt

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    første big bag tømt

     

     

     

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    åkande eksperimentet

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    my room (svarer til Snicker-buret, tænker jeg;-))

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    stadig brun garage og slidt gulv

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    slidt med hyggeligt

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    høvlet og mega flot, ik?

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    klar til onsdagsmiddag i haven

    Hvad kommer op af jorden her på Sandgaarden ?
    favorit sted

  • Sandgaarden anno 1850

    Køkkenhaven – her rykkes!

    Køkkenhaven - her rykkes!
    start april

    Køkkenhave på Sandgaarden – del 2.

    Måske læste du indlægget om at jeg nu har fået køkkenhave her på Sandgaarden og var lidt i vildrede over, hvordan jeg lige skulle gribe den an. Til orientering er jeg ikke i vildrede længere og nu er alt plantet og sået og klart til denne sommer – Ihhhh!!! Jeg glæder mig sådan til de små nye spirer kommer op – faktisk er spinaten allerede på vej ud af jorden sammen med de andre grøntsager jeg har sået.

    Jeg har forsøgt mig med åkander i zinkbaljer er par steder nede i køkkenhaven, for at skabe lidt mere oplevelse og miljø, så nu venter jeg også bare på at de skal vokse lidt og måske give blomster i år:-) Der er både rabarber, stikkelsbær, hindbær/brombær? og solbær/ribs? samt opstammede æbletræer og kirsebærtræer i vores have her på Sandgaarden, så vi er da snart helt selvforsynende med det meste;-) Altså, vel og mærke, hvs det lykkes for mig at få alt til at vokse, så jeg kan høste.

    Hov! Faktisk har jeg allerede høstet rabarber og lavet saft og kompot og saften blev straks afprøvet i rabarber mojito, som styrer for vildt. Hold nu fast, hvor smager sådan en godt!

    Du får lige nogle før/nu fotos samt lidt flere bare fordi jeg er så vild med min egen have;-)

    Køkkenhaven - her rykkes!
    rabarber mojito af egen avl – næsten!

    Køkkenhaven - her rykkes!
    stikkelsbær

    Køkkenhaven - her rykkes!
    nysået medio april

    Køkkenhaven - her rykkes!
    15. maj

    Køkkenhaven - her rykkes!
    start april

    Køkkenhaven - her rykkes!
    15. maj – går det lidt langsomt?

    Køkkenhaven - her rykkes!
    rabarber i april

    Køkkenhaven - her rykkes!
    efter første høst i maj

    Køkkenhaven - her rykkes!
    må vi få resterne?????

    Køkkenhaven - her rykkes!
    i dag

    Køkkenhaven - her rykkes!
    mon der kommer blomster?

    Køkkenhaven - her rykkes!
    æbler på tråd

  • Sandgaarden anno 1850

    Orangeriet er færdigt nu!

    Orangeriet er færdigt nu!
    v e l k o m m e n

    Orangeriet er færdigt nu! Vi er S Å godt tilfredse med resultatet derude – det er simpelthen en fornøjelse at  sidde der med et glas et eller andet og bare nyde livet og finde på flere projekter.

    Hvis I husker de første billeder her fra Sandgaarden så var der vinranker derude og det var brugt som væksthus og der var virkeligt fint, men vi ville gerne have en udendørs stue/orangeri, som vi kunne udnytte flere måneder af året. Jeg gjorde mig mange overvejelser og surfede efter ideer i lang tid og endelig havde jeg et klart billede arm hvordan det skulle være.

    Derfor fjernede vi vinrankerne derfra og anlagde brosten i hele gulvet, flyttede nogle sf vores havemøbler derind og spicede det hele op med lidt af det vi havde, samt lidt nyt – det er bare blevet hyggeligt!

    Vi var en smut i Haveoasen og det blev da til en hel bilfuld inden vi kom derfra, men så var vi også godt igang og derfra tog det mig kun et par timer inden alt havde fundet sin plads og var klart til at blive indviet. Nu har vi oliventræer, appelsiner og citroner og lidt fine rabarber derinde, som hygger om os og ellers er det bare et sted vi kan sætte os hen, når vejret ikke er godt nok ude i det fri. Jeg tror, at vi med tiden kommer til at bruge orangeriet rigtigt meget, for der er virkeligt blevet så hyggeligt.

    Orangeriet er færdigt nu!
    F Ø R – v i n r a n k e

    Orangeriet er færdigt nu!
    f u l d t l æ s

    Orangeriet er færdigt nu!
    in the making

    Orangeriet er færdigt nu!
    pynte-rabarber

    Orangeriet er færdigt nu!
    grønt til øjnene

    Orangeriet er færdigt nu!
    slængestol

    Orangeriet er færdigt nu!
    uh – her er pænt nu

    Orangeriet er færdigt nu!
    pjattet med vandkanden

    Orangeriet er færdigt nu!
    nektarin træ

    Orangeriet er færdigt nu!
    alltime favorit

    Orangeriet er færdigt nu!
    cute oliven

    Orangeriet er færdigt nu!
    før garagen blev malet

    Orangeriet er færdigt nu!
    de kan syltes

    Orangeriet er færdigt nu!
    nærbillede

  • Sandgaarden anno 1850

    Forårsfornemmelser og havetanker

    Forårsfornemmelser og havetanker
    sommer 2017

    Forårsfornemmelser og havetanker får jeg mens jeg går rundt her på bjerget tæt på himlen under Malaga’s sol (eller skyer;-)). Jeg glæder mig helt vildt til man kan begynde at gøre forårs klart i haven og som jeg tidligere har skrevet om lige her, så planlægger jeg vores køkkenhave og det er ret spændende, for det eneste jeg kan se hvad er dernede bag hønsegården, er jordbærrene. Derfor tænker jeg også at gå ud fra, at alt skal væk og nyt sås/plantes/sættes eller hvad det nu hedder.

    Hmmm, hvad skal der ellers ske i haven om snart? Jo, altså bortset fra en masse græsplæne, som robotten klarer, så er der surbunds bede med diverse planter, så det er jo nemt nok og her tænker jeg bare at friske op med en god gang gødning, noget nyt barkflis og så få kantet plænen af og så skulle den være i vinkel. Så skal der selvfølgelig beskæres træer og jeg tænker faktisk at nogle af træerne i hønsehuset skal væk, da de tager meget plads og har bredt sig meget og vælter næsten hegnet nogle steder…

    Så skal der fyldes perlegrus på og i forhaven vil jeg gerne lige have plantet lidt flere buketroser langs huset, for det ser fint ud med de rosa blomster mod den hvide husmur. Det var så det, supernem have faktisk og den passer nok næsten sig selv (håber jeg;-)).

    Jeg ved godt at der skal klippes hække et par gange hen over sommeren og at køkkenhaven kræver rimeligt meget opmærksomhed, men jeg skal nok passe på, ikke at få for meget i gang dernede, for vi vil jo også gerne rejse lidt i foråret.

    Flere af de bloggere jeg følger er havebloggere og det er bare så dejligt at følge med hos dem, for der kommer hele tiden tips og tricks til hvad der skal gøres i haven p.t. Tusinde tak til jer, for alle de gode ideer året rundt – det gør det hele meget nemmere for sådan en have novice som mig♥

    Forårsfornemmelser og havetanker
    forhaven

    Forårsfornemmelser og havetanker
    efterår 2017

    Forårsfornemmelser og havetanker
    køkkenhaven bagest

  • Sandgaarden anno 1850

    Når det sner på landet…

    Når det sner på landet...
    fine fnug

    Når det sner på landet…er det bare så meget smukkere end andre steder og især da sådan som sneen faldt forleden eftermiddag lige her hos os. Det blev til fine fotos som jeg ikke kan lade være ed at dele med jer, selvom jeg godt ved at det sneede alle andre steder også. Jeg bliver bare så begejstret når jeg kigger ud og kan nyde så smuk en udsigt og så skal der knipses, skal der;-)

    Det eneste minus der er ved at bo på landet om vinteren, er at det sørme kan være noget af en riski affære at skulle frem og til bage til storbyen i bil. Kæft, hvor kan der blive glat på de hersens små veje og temperaturen dropper 3-4 grader bare ved at køre 7 kilometer! Vildt, men vi bor så også ‘nede’ i terrænet og det skulle efter sigende være forklaringen på at her er så pokkers koldt.

    Nå, men vi klager sådan set ikke, for det handler jo kun om brænde nok i pejsen og den rigtige påklædning, ikke?

    Ha’ en aldeles pragtfuld dag!

    Når det sner på landet...
    idyllisk

    Når det sner på landet...
    mon det fortsætter….

    Når det sner på landet...
    brændeskuret bag træet

    Når det sner på landet...
    wauwwww

    Når det sner på landet...
    nu skal jeg nok stoppe…

  • Sandgaarden anno 1850

    Hvad laver man ellers på landet…..?

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    her harves

    Hvad laver man ellers på landet…..? Puha, der er nok at gå i gang med. Vi har hele tiden planer for hvad vi skal lave både ude og inde og det er bare så skønt at have en masse at tage sig til.

    Der skal jo harves gårdsplads jævnligt og min flittige kæreste, som jo elsker sin højtryksrenser har sørget for, at alt bare er så flot og rent over hele matriklen. Selv vildmarkskarret og saunaen har fået en afvaskning og er nu næsten klar til brug. Så bliver der savet brænde og båret ind i brændekurven, så vi altid har fine forsyninger at putte i ovnen…

    Indendøre er jeg så småt gået i gang med planlægningen af køkkenhaven, som mest bliver i højbede, og til det brug fik jeg en bl.a. skøn værtindegave forleden om lige præcist Krukker og Højbede skrevet af Karina Demuth – dejlig læsning:-)

    Så har jeg fået fat i strikketøjet igen-igen, det blå-lilla i kurven på kontor-billedet, og denne gang lader det sørme til at jeg holder fast og nok ender med at blive færdig med min havetrøje:-)

    Ellers render jeg rundt og tager billeder og hjælper Rene, når han mangler et par hænder til et eller andet – og så laver jeg mad og alt det andet huslige, som jeg holder så meget af at beskæftige mig med.

    Jo, jo, her er ingen som slænger sig på sofaen, medmindre vi beslutter at vi ikke vil lave noget som helst en dag – og det kan vi så ikke engang overholde, for der skal jo fodres både høns og hund, ikke, og når man nu alligevel er derude, kan man da ligeså godt lige fjerne et par grene eller rydde lidt op i garagen eller……?

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    vi skal snart prøve…

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    det blå-lilla skrider frem

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    vi venter med hynderne;-)

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    krukke og højbede

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    fra haven

    Hvad laver man ellers på landet.....?
    vores HJEM

  • Sandgaarden anno 1850

    Nye beboere i hønsehuset

    Nye beboere i hønsehuset
    den hvide er ny

    Nye beboere i hønsehuset har vi fået! Det var simpelthen nødvendigt, for de høns vi allerede har og som er en fin race og som vi overtog med Sandgaarden lægger næsten ingen æg p.t. og vi kan altså godt lide hjemmelagte morgen æg;.) Heldigvis har vi nogle søde, gode og meget hønsekyndige venner, som straks tog affære og så onsdag aften, da mørket var over os, kom de med to nye høns, som netop er startet med at give æg – cool! 

    Hvorfor skulle de afleveres i mørket? Jo, fordi så optager de andre høns ikke så nemt at der er kommet nye beboere og bliver der ikke så meget hakkeri blandt de kaglende tøser, M E N vores høns er ikke så nemme at narre og straks næste morgen havde vi balladen. De hakkede og mobbede og ville slet ikke lade de nye komme til mad eller vand eller godbidder fra køkkenet – kællinger, siger jeg bare!!

    Nå, men fredag gik det bedre og minsanten om ikke den ene allerede har givet et æg, sgu da;-)!!! Flere af den slags høns, tak!! 

    Jeg har læst mig til at det tager fra 2 til 20 dage for sådan em hønseflok at acceptere ny ankomne, så vi må bare være tålmodige, selvom det er helt trist at se på sådan noget mobberi lige for næsen af sig, uden at man kan gøre ret meget….

    Nye beboere i hønsehuset
    dygtig æglægger

    Nye beboere i hønsehuset
    trænger her til maling?

    Nye beboere i hønsehuset
    vi holder vejret

    Nye beboere i hønsehuset
    første æg fra den brune

    Nye beboere i hønsehuset
    banditter

  • Sandgaarden anno 1850

    Søndag var udedag i haven!

    Søndag var udedag i haven!
    morgensmukt på sandgaarden

    Søndag var udedag i haven! Dagen startede med at jeg fik trænet liiiidt pilates med udsigten til en opstående sol over de frostne træer i baghaven – vidunderligt smukt at kigge på . Derefter fik vi besøg af søde venner, som medbragte friskbagt brød og hjemmelavet marmelade af den over-fantastiske slags med æbler, citron, ingefær og squash, uhmmm:-) De fik en rundtur på matriklen og så var der dømt formiddagshygge ved langbordet med sludrenog alt mellem himmel og jord – og lidt tricks om høns og motorsave. Skøn start på en dag som bare blev smukkere som timerne gik….

    Om eftermiddagen gik vi i haven og mormor her fik kørt en omgang barkflis hen for enden af huset, hvor det altid er lidt sjappet, bare så vi kan gå nogenlunde tørskoet ud med skraldespanden. Det tog lidt tid at flytte 5-6 læs flis, for jeg skulle selvfølgelig også tage billeder hen ad vejen og nyde vejret og snakke med hønsene og fandt forresten lidt flere rester af den stakkels høne, som måren tog for en måneds tid siden. så skulle jeg også lukke Bobo ind (den lille fis frøs om poterne) og ud i en uendelighed…

    Rene var gået i brændeskuret og fik savet en masse træ op til optænding og sammen fik vi det lagt ind til tørring, så vi hele tiden har godt tørt at både at brænde og tænde op med. Jeg er mega stolt af ham, for han har bare totalt styr på det brænde og alle aktiviteterne udendøre sådan helt generelt, så jeg er bare sådan en slags hjælper derude. Vi stor nød dagen og kunne slet ikke få os selv til at gå ind igen, så det var først da vi begyndte at blive sultne og skumringen var lige om hjørnet at vi sagde tak for i dag og gik ind i varmen til brændovnen.

    Og så var det forresten også i søndags Vi besluttede at der skal laves lidt forandring i haven  noget med vildmarkskarret og saunaen….Men det vender jeg tilbage til senere på sæsonen, når vi har en mere konkret plan, ik?

    Søndag var udedag i haven!
    flis under flytning

    Søndag var udedag i haven!
    ikke flere mudrede sko

    Søndag var udedag i haven!
    frostne lygter

    Søndag var udedag i haven!
    her arbejdes
    </