Livsstil

BILKA to-go er ‘the shit’ nu!

nemt

BILKA to-go er ‘the shit’ nu! Og det mener jeg helt seriøst. Jeg er jo normalt typen, som elsker at gå til købmanden og handle til husholdningen. For mig er det ingen straf og jeg kan sagtens bruge virkelig lang tid på at sammenligne varerne. Jeg tjekker deklarationerne op mod hinanden og priserne og vælger derefter min vare. Ikke alle varer får den behandling, men hvis jeg indlemmer nye vare i min normale soriment, så foregår det på den måde.

Jeg – en hardcore indkøber

Sådan har jeg jo købt ind i årevis. Men i denne her corona tid, hvor jeg køber ind for tre husholdninger ad gangen, bliver det sgu lidt omstændigt. Jeg køber jo også ind for vores forældre, da de er i risikogruppen. Det er ekstra tidskrævende og jeg har nogle gang været nødt til at købe ind til først to husstande og så ud i bilen med det. Så ind igen og købe ind til os selv. Det fylder jo godt op i indkøbsvognen og i bilen og så tager også virkeligt lang tid.

Efter der er købt ind skal jeg rundt og aflevere de to andre steder. Det er jo hyggeligt nok og den del vil jeg ikke lige lave om på. Men selve indkøbs situationen har jeg nu ændret til Bilka to-go og det er dælme nemt!

Man skulle tro, at jeg er betalt for at skrive det her indlæg, men det er jeg IKKE. Jeg synes bare, at det er et superfedt koncept, som jeg gerne vil anbefale til andre, som måske ikke ved om det virker. Det gør det!!

Jeg kan sidde ved min pc derhjemme og lave en ordre til hver husholdning og betale. Når jeg får en sms og mail om, at mine varer er klar kører jeg ud til afhentningsstedet ved Bilka og indtaster mit telefonnummer. Straks kommer der et friskt, ungt menneske ud med mine varer på en vogn. Hun læsser varerne ind i bagagerummet og vupti, så er jeg smuttet ud for at aflevere til vores familier.

Kun EN fejl indtil nu

Det virker hver gang! Der mangler aldrig noget. Kun EN gang fik jeg en vare,som jeg ikke har bestilt, nemlig 1 liter Mathilde økologisk kakaomælk. Men hvad pokker, børnebørnene kommer jo forbi ind imellem og ellers skal vi nok have Lumumba som fredags-drink i denne uge;-)

fejl levering
fejl levering

Nu går jeg all-in på on-line indkøb

Sideløbende med Bilka to-go køber jeg også fisk og økologiske grøntsger og frugter on-line, men det tager vi lige i et andet indlæg.

Det vil sige, at jeg for tiden ikke selv rører ved varerne, inden jeg køber dem og det er noget underligt. Om jeg vender tilbage til den ‘gammeldags’ måde at købe ind på efter corona, det ved jeg ikke endnu.

Konceptet med Bilka to-go og de andre on-line butikker er mega smart og nemt. Jeg har kun brug for at køre ud, når jeg skal aflevere varer til de 2 andre husholdninger. Så er der god tid til en sludder med god samvittighed, fordi jeg kun har hentet varerne og ikke brugt til på også at finde dem og stå i kø ved kassen og så videre.

Summa summarum – det er tidsbesparende at handle ind i Bilka to-go og den tid jeg sparer, kan jeg så bruge på f.eks. bloggen eller haven eller begynde så småt at shoppe tøj i de fysiske butikker igen, måske….

Så ja, Bilka to-go er ‘the shit’ nu!

dejlige fotos

Pas godt på jer selv og hinanden derude i Corona land !

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.