Mode og skønhed

Så er dullegrejet opdateret!

Så er dullegrejet opdateret!
m y s

Så er dullegrejet opdateret! – og hvorfor det var nødvendigt får I lige en forklaring på.

Nogle ved måske, at vi sidste år ankom her til Bjerget flere gange U D E N vores kufferter….B U M….simpelthen fordi det flyselskab vi havde booket hos, havde lavet en lige lovlig kort mellemlanding til os, så desværre nåede bagagen ikke med videre sammen med os. Det var så heldigvis kun, når vi fløj via Paris, at det skete fordi tiden fra landing (hjul på jorden) til take-off igen, kun var sølle 45 minutter. Nu flyver vi udelukkende med KLM via Amsterdam og vi er begyndt næsten altid kun at flyve med håndbagage.

Det kan vi gøre nu, fordi vi efterhånden har fået oparbejdet dobbelt garderobe og dobbelt op på dullegrej og andet udstyr til krops- og hudpleje, takket være vores rigtig gode forsikring, som giver os lov til at købe hvad vi skal bruge indtil vores kufferter kommer frem, inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Det har så betydet, at vi har købt ekstra toiletsager og tøj og sko flere gange, så vi kunne overleve indtil vores kufferter nåede frem.

Til trods for at vi er velforsynet udi alskens dullegrej til både hun og han, måtte jeg lige købe lidt ind igen i går, for jeg havde glemt, at jeg tog min yndlings mascara og eyeliner med hjem sidste gang, så nu var her kun det næstbedste og det kan jeg ikke rigtigt arbejde med…I ved, godt værktøj skal man ikke gå ned på;-)

Så havde jeg også taget min mineralpudder med hjem og det eneste jeg kunne få hernede i Primor aka Matas, var noget almindeligt halvfast pudder, som jeg slet ikke er tilfreds med alligevel…så nu skal jeg på jagt igen, øv altså.

Jeg er jo ellers stor fan af ecooking, som I nok ved, men da det heller ikke kan fås hernede, har jeg måttet finde et alternativ og p.t. er det Vichy (som overhovedet ikke kan sammenlignes med ecooking) som fås overalt – også i de store supermarkeder….Men med tiden vil jeg dog gerne have ecookings lækre produkter herned og det handler vel bare om at købe godt ind og have godt stort lager, så jeg aldrig løber ud for noget.

Har I også favorit produkter, som I ikke kan undvære?

Så er dullegrejet opdateret!
pudder
Så er dullegrejet opdateret!
vichy
Så er dullegrejet opdateret!
eyeliner
Så er dullegrejet opdateret!
YSL

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: