Livsstil

Tid til status på brækket ryg og alt det andet

flot stativ

Tid til status på brækket ryg og alt det andet – det må være nu!

Siden sidst hvor jeg skrev om mit ud over det almindelige, uheldige og helt i top idiotiske styrt her, har jeg været sat rimeligt meget ud af spillet. Jeg er nu blevet typen, som sover til middag 2-3 timer hver dag, da morfin både er en hjælp og en djævel. Den holder mig smertefri døgnet rundt, men trætter så voldsomt at jeg nogle gange tænker, at jeg falder i søvn stående ved køkkenbordet mens jeg laver mad….

Nå, men udover det så går det faktisk rigtigt godt med ryggen. Jeg skal IKKE opereres og skal blot gå med korset i endnu 8-9 uger – satme heldigt sluppet, hvis I spø’r mig;-)

Selvom jeg er ret bevægelses-begrænset p.t., så er jeg jo så selskabs syg, som I nok allerede har opdaget, at jeg jo ikke går glip af noget som helst og derfor har jeg da både været til barnedåb, deltaget i fest-planlægning, fredags-bar, har holdt fødselsdag for min kæreste, haft gæster fra Cph. på overnatning og hyggemiddag og så har jeg endelig fået gang i mit strikkeri igen. Noget godt er der da kommet ud af al denne her elendighed. Nåeh ja og så har jeg genoptaget en gammel sport – at lave kunstige negle! Jo, jo, jeg er skam uddannet negletekniker for cirka 20 år siden og har i de sidste virkelig mange år ikke selv lavet negle, men udelukkende ladet andre lave mine, men nu hvor jeg dårligt kan holde til at sidde mere end 1 time ad gangen, så har jeg genoptaget sporten, så jeg i hvert tilfælde ikke skal have grimme negle i den her tid;-)

Så er var det også for nyligt at Skibshunden Bobo fyldte 2 år! Den lille fyr bliver bare ikke større nu og han er stadig lige skøn og frisk♥

Jamen, der sker ikke så meget i hverdagen lige nu – jeg er mest hjemme og tager den med ro og hold nu op, hvor jeg glæder mig til at komme af med stativet og få mit rigtige liv tilbage…

Ha’ en skøn aften♥

dåbskagen ikke glemme hyggen
Tid til status på brækket ryg og alt det andet
valentinsbuket fra min kæreste
Tid til status på brækket ryg og alt det andet
skibshunden bobo 2 år
Tid til status på brækket ryg og alt det andet
vinter på sandgaarden

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.