R O A D T R I P til COIN og MIJAS

R O A D T R I P til COIN og MIJAS – part two! Meget om Mijas og knapt så meget om rugbrød med flæskesteg, det er hvad jeg byder på i dag:-)

For de som ikke har læst ‘part et’, så kan det stadig nås længere nede på bloggen eller under ‘Rejser’ i arkivet;-)

For lige at få det helt på plads, så er Mijas pueblo ( der er nemlig både en Costa og en Pueblo her, præcis ligesom med Algarrobo, hvor vi bor) en typisk andalusisk “hvid by” (ligesom Frigiliana, min yndlingsby:-))og det er lykkedes byen at bibeholde sin sin gamle charme og traditioner. Centrum er en labyrint af smalle brostens gader flankeret med hvid vaskede andalusiske huse. Byens helt fantastiske beliggenhed på en bjergside betyder at udsigten ud over kystlinjen er noget nær det mest vidunderlige og spectakulære man kan se.

Vi kørte som skrevet til Mijas efter hus fremvisningerne for at spise frokost og summe over, hvad vi havde set af lækre huse. Rene har jo haft flere boliger hernede tidligere i livet, han er ret så velbevandret i historien og i at finde rundt på Solkysten og det er da skønt, eftersom mine rejse erfaringer (før jeg mødte Rene) i Spanien begrænser sig til en tur til Formel 1 i Barcelona for et par år siden…

Som det første mødte vi de fine æsler, som stod og ventede på kunder på Æsel-parkeringspladsen…Whatttt??? Sådan en plads havde jeg aldrig set eller hørt om før – og så havde de dælme en slags nummerplade i panden. Jeg fik ondt af de stakkels dyr, men det skal jeg nok ikke have, for de har helt sikkert et udmærket liv alligevel og på trods af ‘nummerplade’…

Derfra gik vi hen til det lille kapel “Virgen de la Peña, som lægger navn til et torv. ”Klippejomfruen” lyder den danske oversættelse, for Mijas’ skytshelgeninde bor i en minikirke hugget ind i den rå klippe. Som enhver andalusisk landsby med respekt for sig selv har Mijas en legende, der går tilbage til maurernes tid. De kristne erobrede Mijas tilbage i 1487, og i det følgende århundrede åbenbarede Jomfru María sig for to små hyrder for at blive udfriet af sit fangenskab inde i klippen. Der fandt de voksne hende ganske rigtigt liggende efter en hård dags arbejde med hakken. Sjov historie, som også er lidt uhyggelig og især, når man har været inde i ‘Klippekirken’…

I de samme åringer nedrev man den forfaldne moske på byens højeste punkt, hvor den store sognekirke Inmaculada Concepción skød op. I kirketårnet byggestil genkender man dog stadig den gamle minaret. Bag ved kirken er der en hele året rundt et kønt åndehul med blomster om vinteren og sommerskygge under de høje træer, og fra bymurens sidste rester er her en af kystens flotteste udsigter. I forgrunden ligger Fuengirola, og hen over Middelhavet rækker blikket helt til Gibraltar og Marokko på de klare dage, hvor en usynlig hånd trækker disens tæppe over vandet bort.

Dagen sluttedet med et besøg hos den danske slagter i Fuengirola på vejen hjem og vi købte friskbagt rugbrød og flæskesteg i skiver og ægte dansk rullepølse og S Å var der eller fest da vi kom hjem;-)