Livsstil

Hvad laver vi egentligt i Århus?

image
Sorte Louis – Bådcafeen i Marselisborg Havn

Hvad vi laver i Århus i al den tid? Jo, altså, min bror rundede det meget skarpe hjørne her i weekenden og vi var jo så inviteret til fødselsdags fejring i den anledning OG for at det ikke skal være helt lyv, så har min søster fødselsdag to dage efter min bror, såååååå, ja, Århus var jo en oplagt destination for vores første lange togt i år.

Det er egentligt pudsigt at på det nærmeste hele min familie fylder år i løbet af to måneder – april og maj – på nær Guldklumperne, som er født i marts og juli. Renes familie fordeler sig mere jævnt over året og det er ret dejligt, for sådan som vores fødselsdage kommer i stimer i min familie, betyder jo bare at det nogle gange kan være svært at nå at deltage hos alle, som gerne vil holde noget i dagens anledning:-)

Nå, men vi ankom jo i torsdags hvor vi var temmeligt trætte efter en hel dag på vandet, men de udfordringer som vi havde på sejladsen, så det var først fredag at vi var friske og det var også min brors rigtige fødselsdag den dag. Min søster og jeg havde arrangeret en eftermiddagstur til restaurant Skovmøllen i Moesgård Skov hvor vi fik dejligt eftermiddags traktement inden vi kørte ud til min søster for at spise rødspætter (tilberedt af den allerbedste fiskekok, nemlig vores Mor:-))

image
Eftermiddagskaffe-bord på Skovmøllen
image
Føler mig hensat til Hjerl Hede…..
image
Fedt sted – Skovmøllen

Lørdag var vi så inviteret af min bror til spisning på restaurant Seafood her i Marselisborg Havn, hvor vi ligger med vores smukke skib.

Da min familie jo har dybe rødder fra Skagen, er vi alle fiske-spisere og elsker til enhver tid en god fiskerestaurant og restaurant Seafood er bare en af de allerbedste vi kender, så det er vist efterhånden blevet en tradition at min bror inviterer herud på sin fødselsdag:-)

Det var som altid hyggeligt og snakken og tiden gik og vi var slet ikke færdige med at sludre da middagen var ovre, så nogle af os besluttede os for at tage op til Åen og få en godnat drink og få snakket af….inden næste fest som var søndag til brunch hos min søster!

image
Marselisborg Havn – restaurant Seafood til højre
image
50-års gaven – en rejse med søstrene m.fl. til Egypten

Efter en helt vildt hyggelig brunch med så meget lækkert mad, at vi havde ondt i maven af at spise, var vi sidst på  eftermiddagen tilbage på “Susie”.

Bum, bum, bum, dejligt med tid til afslapning efter et par hæsblæsende og festlige dage. Jeg fandt min bog frem – Flaksepost fra P – og fik endelig taget hul på den og den er bare spændende, så nu læser jeg så snart der er et ledigt øjeblik;-)

image
Isbæger, rosevin og C5 – what more to want?

Samtidig med Flaskeposr fra P er jeg i gang med at skabe mig et over lim over vores bogføringsprogram C5, så den lille manual er også med på turen:-)

Godt læsestof, isbæger og rosevin en sen søndag eftermiddag – what’s more to want? I can’t Think of anything…..

Keep smiling another great day is rising soon!

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.