Afrika - mit eventyr

Botswana – safariparker i Gaborone

Botswana - safariparker i Gaborone
R H I N O T R A C K I N G

Botswana – safariparker i Gaborone er en lille mini-guide til et par seværdigheder med de vildeste dyr, hvis man skulle slå et smut forbi Botswana’s hovedstad på et tidspunkt:-)

Botswana, var selvfølgelig ikke kun hårdt arbejde- det var også fritid og skønne besøg hjemme fra Danmark flere gange, mens jeg boede dernede.
Især når der var besøg fra Danmark, blev der planlagt udflugter og kørt ture rundt om Gaborone City…

Det mest populære var selvfølgeligt safariturene til Mokolodi Game Reserve – den lokale safaripark – som havde næsten alle dyrearter i Afrika, med undtagelse af løver og elefanter, men dem har jeg set i Zimbabwe National Park ved Victoria Falls. Kunne dog godt have undt mine gæster at få samme oplevelse, men turen op til Vic Falls er lidt besværlig og blev derfor fravalgt…

Der er nu også så rigeligt meget andet at se på i Mokolodi, i hvert tilfælde når man er der for allerførste gang og aldrig i sit liv har set et vildt dyr i sine naturlige omgivelser:-)

Botswana - safariparker i Gaborone
K L A R T I L A F G A N G
Botswana - safariparker i Gaborone
V E L K O M M E N

Udover Mokolodi Game Reserve findes også Gaborone Game Reserve, som er en MEGET stor udgave af Givskud Dyrepark, hvor man kører i egen bil gennem den kæmpe park og kan gøre holdt ved grill-pladser, så man kan grille og spise sit medbragte mad – alt imens de vilde dyre og aberne hygger sig rundt om pladsen!!! Meget spændende og lidt skræmmende, at sidde og spise dejlig mad, mens 25 aber glor på mig og bare venter på at kunne stjæle maden!

Botswana - safariparker i Gaborone
D E T V R I M L E R M E D A B E R

Men tilbage til Mokolodi Game Reserve, som jeg nåede at besøge 6 gange imens jeg boede i Botswana og hver gang fik jeg nogle særlige oplevelser med mig hjem derfra…som f.eks. da jeg havde mine to yngste døtre på besøg og vi tog på Rhino Tracking, som går ud på at opspore og fotografere et næsehorn!

Dette her næsehorn som vi skulle finde havde endda en unge og det var derfor ekstra farligt og spændende at følge dets spor:-)

Lige i starten af turen præsenterede guiden os for næsehorns-pærer (ligner gigantiske hestepærer og lugter ca. 1400 gange så meget som hestepærer:-)

Han snupsede lige en prøve til os med de bare fingre, addddd!!!! Bare fordi han kunne og for at lade os fornemme duften af dyret, så vi nemmere kunne få færten!!??

Botswana - safariparker i Gaborone
N Æ S E H O R N S S H I T
Botswana - safariparker i Gaborone
D E N G A M L E H A N

Ja, og der var også  våben med på turen, men inden vi kom så langt som til at fortsætte til fods, måtte vi køre rundt i over en time i parken for at finde det friskeste spor af nærehornet, så vi ikke skulle gå for langt:-)

Da dyret var indkredset handlede det om at komme om op i vinden mod næsehornet, så det ikke kunne lugte os og da vi var det rigtige sted, blev vi alle gennet ud af bilen og skulle fortsætte til fods…En lille rask spadseretur på 1/2 tines tid – i flip flops og andet til lejligheden totalt uegnet fodtøj. Nu ved jeg hvorfor trekking skos er det foretrukne fodtøj i Afrika, selvom det er 45 graders varme!

Nå, men endelig fandt vi hende – det kæmpe store smukke næsehrn med sin unge:-) Efter en lang men spændende gåtur blandt de vilde dyr og utallige panikagtige scener, da vi alle var fuldstændigt forkert påklædt til safari;-)!!

Botswana - safariparker i Gaborone
S E R V I N E R V Ø S E U D?
Botswana - safariparker i Gaborone
F A N T A S T I S K Ø J E B L I K

Et utroligt og meget rørende og helt igennem fantastisk øjeblik, da vi så hende med ungen kun 25 meter fra os:-)

Ja, jeg kunne fortælle i timevis, men indlæggene bliver alt for lange, så jeg vælger at klippe i små bidder og når jeg engang er færdig med fortællingerne har du hørt det hele!:-)

Fortsat en rigtig god og dejlig, solskinssøndag til dig:-)

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.