Afrika - mit eventyr

Botswana – børnene i mit hus

Botswana - børnene i mit hus
H J E M F R A H O P I T A L E T

Botswana er på rigtig mange områder i en fantastisk udvikling, som jeg også har fortalt om tidligere, men på ligeså mange andre områder halter det altså gevaldigt. Her tænker jeg f.eks. også på hele det område, som hedder B Ø R N…

Altså lige fra at blive gravid, gå til jordmoderkontrol, fødslen, tiden efter, at opdrage sine børn, at give dem en uddannelse etc…

På grund af det generelle lave uddannelsesniveau og ringe oplysning om sundhed og kost tillige med den ofte dårlige økonomi hos befolkningen, er der ikke mange som ved, at man bør tage vitaminpiller under graviditeten og spise sundt og gå til kontrol hos en jordemoder. Der er heller ingen fokus på fødselsdepression, ernæring til spædbarnet, opdragelse af små børn og en bevidsthed om at uddannelse er vejen frem…

Botswana - børnene i mit hus
P I N K P A R T Y

Da jeg kom til Botswana første gang i 2009 og grundlagde den første virksomhed dernede, mødte jeg jo selvfølgelig mange mennesker og blandt dem var en ung mand, Zodeck, som var født i Zimbabwe, men senere var rejst til Botswana for at prøve lykken for sig selv og sin kone, Esther, og nyfødte søn, Tsafadswa.

Da jeg kom tilbage for at bo fast i landet i 2011, var lille Tsafadswa lidt over 2 år gammel og en lille tynd og genert dreng, som stadig sad på ryggen af sin mor i et håndklæde. Men han var allerede da en klog lille fyr, meget interesseret i at lære og sad ofte hos mig på mit kontor og tegnede eller fik lov at skrive lidt på tastaturet på min pc. Noget af det bedste han vidste var, når jeg Skypede mine børn i Danmark, så kom han løbende og råbte “Miss Tina, Miss Tina, me talk”! – de lærte ham at tælle til ti på engelsk og synge sange, via Skype. Han var jo i huset hver dag, for Esther blev min huspige og Zodeck min chauffør og senere projektleder på byggeprojekterne og derfor lærte han hurtigt engelsk, som er hovedsproget i Botswana, selvom Shona er deres modersmål, fordi de er Zimbabwere…Modersmålet i Botswana er Setswana…

Botswana - børnene i mit hus
S T O R E B R O R

 

Snart blev Esther gravid igen og jeg havde en anelse om at grunden til at drengen var så lille og tynd (på billedet herover er han 4 år), var fejlernæring under både graviditet og efter fødslen, så jeg købte de nødvendige vitaminer til gravide til hende og sørgede for at hun tog dem hver dag, selvom hun sagde “Mam, I not ill”:-) Så måtte jeg jo forklare hende om fosterets behov og hendes egne også…Tror hun til sidst forstod hvad det gik ud på….. Zodeck forstod det i hvert tilfælde, men han var også skarpere end de fleste og var i gang med at uddanne til til ‘Projektleder’  – en uddannelse som ikke på nogen måde kan sammenlignes med den samme uddannelse herhjemme. Men han lærte at bruge en pc og sende og svare på mails, skrive regninger nåede han aldrig, så til den opgave havde jeg jo ansat Tuelo, min kontorpige:-)

Tilbage til Esther og babyen….Da Tsafadswa blev født vejede han 2500 gram, mens lille Hazel, som du kan se på de øverste billeder vejede 4200 gram! Nu siger jeg ikke at det er vitaminpillernes skyld, men mon dog ikke Esther og Zodecks nye viden har spillet ind?

Esther fødte Hazel på hospitalet, betalt af mig og lå der et par dage inden hun blev hentet hjem af den stolte far.
Amningen gik jo som den skulle og Hazel blev snart en rigtig lille tyksak, for der var mælk nok, hvilket hun ikke havde haft til drengen. Nu var han 4 år og hun gav ham stadig vælling to gange daglige – for nemhed skyld og fordi det var billigt:-(og uanset hvor meget jeg forklarede hende, at han skulle have ordentligt mad, lige lidt hjalp det og jeg gav han ofte kød og forsøgte at lokke grøntsager i ham, men han kendte det jo ikke og kunne ikke lide det….Alligevel voksede han lidt og jeg fik lov at give ham vitaminer som tilskud, så han i det mindste blev dækket ind på det område….

Jeg har fortalt og forklaret i timevis for Zodeck og Esther om vigitgheden af at deres børn får sundt mad og bliver uddannede og at det må komme før alt andet og jeg synes selv, at jeg var med ti at give Zodeck muligheden for at tjene pengene og få den viden som skulle til, for ham og hans familie, så de kan navigere den rigtige vej videre i livet….

Der er en spirende nysgerrighed i landet omkring sygdm og sundhed og bevidstheden om at børn skal fødes og leve og blive gamle er ved at få fodfæste, så jeg er fortrøstningsfuld på dette område, dog vil det tage tusinde år inden de til fulde forstår det og mange vil være syge og døde undervejs – her tænker jeg ogs på HIV/AIDS problematikken som er et helt kapitel for sig…

Når jeg fortalte om vores sundheds- og skolesystem, om vigtigheden af et godt helbred og en god uddannelse og følte jeg at jeg her igennem rørte ved dem og deres livs- og menneskesyn, hvilket fik mig til at tænke på om det overhovedet er godt for dem at vi blander os i deres måde at leve på????

Men jeg ved de klarer sig godt og nyder at tænke på det:-)