Livsstil

Hverdagen og Sankt Hans i regnvejr!

Hverdagen og Sankt Hans i regnvejr!
PC, roser og rabarbersaft…

Tiden flyver bare så hurtigt afsted, at jeg knapt kan følge med!

Vi har ikke sådan rigtigt nogle dage, som kan kaldes hverdage, sådan i traditionel forstand. Vi flekser jo mellem at være her i Herning og arbejde på kontoret og være på båden og arbejde herfra. Det er en kæmpe luksus, at vi kan stå op om morgenen i vores eget, langsomme, tempo og starte med at arbejde, når vi er klar til det – eller helt lade være, hvis det er sådan vi har det den dag:-) Jeg stornyder det og det samme gør Rene og vi er udmærket klar over præcist hvor hvor priviligerede vi er.

Hverdagen og Sankt Hans i regnvejr!
Skibshunden nyder livet

Nu hvor vi har sejlet “Susie” til Århus, er det hele bare så meget lettere, hvis vi har møder i det midtjyske, for vi kan køre fra skibet til kontoret på under en time, fedt! Men stadig så har vi ingen ‘hverdage’ med 8-16 arbejdstid – vi arbejder oftest om morgenen et par timer og så måske igen hen under aften, hvis der er noget som kræver action nu og her. Faktisk sidder jeg og skriver dette indlæg færdigt lige midt i Sankt Hans aften!

Hverdagen og Sankt Hans i regnvejr!
Sankt Hans 2016 – REGNVEJR!

Ja, Sankt Hans aften! For år tilbage betød denne aften noget særligt for mig og pigerne, for det var enten i Skagen eller hos os med gæster og hygge og bål og sang. Det var skønne sommeraftner og dejlige minder jeg har og jeg ville godt give en masse for at genopleve det, men så til gengæld er den ro og fred vi har på sådan en aften her altså også bare skøn. Vi nyder begge at kunne daske lidt rundt på havnen med Skibshunden og få os en Cappuccino og et lille glas uden at skulle lave mad eller stå for hverken bål, sange eller mad!

Meeeen, kunne vejret da ikke bare have været lidt mere på vores side? Ikke at det ikke er lunt, men hold da helt op hvor har det regnet her i Århus i aften, ja, det startede allerede i eftermiddags, hvor vi var cykler op til Åen for at få lidt frokost, men mere om det en anden gang!

Tjaaaa – sådan er vores udsigt herpå denne Sankt Hans 2016 klokken 22.36:

Ikke udsigt til bål!

Ha’ nu alligevel en pragtfuld aften, for det har vi!!:-)

 

 

One Comment

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.